Banner: Socialistisk Arbejderavis

 Forside  |  Bliv medlem  |  Lokalafd.  |  Avisen  |  Kalender  |  Det mener IS/ISU  |  Links 

Bookmark and Share

Socialistisk Arbejderavis

Nr. 22 – September 1986 – side 1

Er SD og SF imod flere flygtninge?

Lyserød racisme

Det er ikke mindre end vammelt, at både Socialdemokratiet og SF kan være med i forhandlinger om en ny lovgivning, der har som mål at begrænse antallet af flygtninge, der kommer til Danmark.

Det siges, at det er nødvendigt at gøre noget ved den forfærdelige lange ventetid, mange tamilere og libanesere står over for. Men det er ingen hemmelighed, at formålet er at halvere antallet af flygtninge.

Det siges, at de ikke er reelle flygtninge, men har søgt asyl i andre lande. Jovist, søgt asyl og stablet sammen i containere og interneringslejre.

I Vesttyskland er deres bevægelsesfrihed så begrænset, at de skal have tilladelse fra politiet for at rejse rundt i landet. De bliver brugt som billig arbejdskraft og er ofre for endeløse angreb fra racister.

Presset og afvist i både Øst- og Vesteuropa vælger nogle at flygte videre. For deres sidste værdier kaster de sig desperate i armene på vestlige sjakaler, som lover dem transport til det forjættede "frie" land, som viser sig at være ligeså ugæstfrit.

Herhjemme er situationen ikke fundamentalt anderledes. Et stort antal af kommunerne afviser blankt at have noget med flygtninge at gøre. Borgmestre af alle politiske farver står frem i medierne og siger, at de ikke har plads.

De sidste år har de lukket adskillige skoler og hospitaler i deres spareiver. Hykleriet viser sig, når de siger, at de hellere vil bygge børnehaver end bruge penge på flygtninge.

Det gælder især i kommuner, hvor man ikke har kunnet opdrive ledige børnehavepladser i flere år.

Socialdemokraterne har desværre været med på denne vogn i tidligere forsøg på at standse flygtninge og stramme loven op. Nu følger det arbejderregerings-liderlige SF trop og går med i diskussionen.

Hykleri

Sympatien for Flygtning 86 har været stor. Mange har set det som en mulighed for at vise deres foragt for racisme i alle sine afskygninger. Men del er for nemt for politikere at score billige points ved at støtte flygtningearbejdet i udlandet. "Så længe det ikke involverer os her i Danmark."

Racisme kan ikke hindres ved at jage flygtninge ud af landet. Tværtimod.

Racisme standses bedst ved at bakke op om alle, der kæmper mod hospitalsmassakren og alle andre forringelser.

Billedtekst:
Flygtninge i Vesttyskland bliver stuvet sammen i store barakker og containere.

Flere artikler fra nr. 22

Flere numre fra 1986

Siden er vist 1968 gange.

Redirect = 0

modstand.org

Bøger

På forlaget Modstand.org finder du bøger, pjecer og meget andet.

Kontakt os

Tlf: 35 35 76 03
Mail: isu@socialister.dk

Eller brug vores kontaktside