Banner: Socialistisk Arbejderavis

 Forside  |  Bliv medlem  |  Lokalafd.  |  Avisen  |  Kalender  |  Det mener IS/ISU  |  Links 

Bookmark and Share

Socialistisk Arbejderavis

Nr. 220 – 23. oktober 2003 – side 11

Århus Katedralskole

Lokalbevægelse mod ministeren

Thomas Enemark Lundtofte

Vi er en gruppe på Århus Katedralskole, der kort tid før efterårsferien startede en modstandsgruppe under navnet ”Foreningen Fyr Fogh”.

Det er meningen at den efter ferien skal vokse sig stor på skolen, og få så mange medlemmer som muligt så vi kan vise regeringen at de ikke er ønskede.

Omkring starten af oktober var vi to fra klassen 1.x, der tog initiativet til at lave en lokal-bevægelse mod Anders Fogh Rasmussen, der skal forene folk på vores skole i kampen om at få væltet ham og hans regering. Vi, Kasper Ritter og Thomas Lundtofte, kontaktede nogle enkelte og lidt tilfældige fra klassen, som vi kendte og mente ville være i interesserede.

Senere kom den deciderede organisation, der så sendte en seddel rundt i klassen, hvor man kunne skrive sig på, hvis man enten var interesseret i at vide mere på et møde, eller interesseret i at være medlem. Der kom i alt 13 medlemmer ud af en klasse på 28, men det er ikke medregnet dem som jeg har snakket med efterfølgende som ikke var interesserede i at være aktive, men blot i at være sympati-medlemmer.

Efter en halv uges tid holdt vi mødet, og fik sågar et oplæg fra avisens egen Ida Jakobsen. Stemningen var positiv, set ud fra det synspunkt at ministeren er uønsket. Folk var villige til at gøre noget for at få budskabet ud på skolen, og forslag fra et tidligere debatmøde i Studenternes Hus om at lave vægaviser med ugens ”DummeFogh” m.m. blev modtaget varmt. Det blev også foreslået at man kunne lave en PowerPoint-præsentation til en morgensamling for at hverve medlemmer. Det er bevist af andre organisationer at det giver pote. Men her fra Århus Katedralskole skal det i hvert fald under alle omstændigheder lyde, at Anders Fogh Rasmussen skal væltes hurtigst muligt for at sikre velfærden.

Flere artikler fra nr. 220

Flere numre fra 2003

Se flere artikler af forfatter:
Thomas Enemark Lundtofte

Siden er vist 2001 gange.

Redirect = 0

modstand.org

Bøger

På forlaget Modstand.org finder du bøger, pjecer og meget andet.

Kontakt os

Tlf: 35 35 76 03
Mail: isu@socialister.dk

Eller brug vores kontaktside