Banner: Socialistisk Arbejderavis

 Forside  |  Bliv medlem  |  Lokalafd.  |  Avisen  |  Kalender  |  Det mener IS/ISU  |  Links 

Bookmark and Share

Socialistisk Arbejderavis

Nr. 220 – 23. oktober 2003 – side 11

Røde Wilfred

Sammen vil vi sejre

Jonas Fløistrup

Onsdag d. 10. september gik op mod 45.000 gymnasie-elever landet over på gaden for at vise deres utilfredshed med de nedskæringer og forringelser der lå i am-ternes forslag til budgetter for næste år. Forringelser som regeringen primært er skyld i, da skattestoppet og amtsaftalerne holder amterne økonomisk fast.

Efter den store aktionsdag d. 10. sept. skete der ikke noget videre de næste ca. 2 uger, men torsdag d. 25. sept. brød det hele løs igen. Om mandagen havde Københavns Amt offentliggjort at de ville hæve klassekvotienten fra 28 til 29 elever, dette fik gymnasie-elever på 5 københavnske gymnasier til spontant at nedlægge undervisningen, disse aktioner fortsatte også om mandagen hvor ca. 20 gymnasier var besat af utilfredse elever og nu også lærere. Besættelserne og undervisningsnedlæggel-serne fortsatte helt frem til tirsdag d. 7. okt. hvor gym-nasieelever, handelsskoleelever, erhvervsskoleelever og folkeskoleelever mødtes til en af de største elevde-monstrationer i mange år.

Ca. 10.000 elever var samlet foran Christiansborg på Folketingets åbningsdag. Deres krav til regeringen og folketinget var klart; nu må regeringen tage ansvar for deres økonomiske prioriteringer, der gør at de hellere vi give skattelettelser til de rige, end sørge for en god og gratis uddannelse med plads til alle.

Resultaterne af disse aktioner udeblev heller ikke. Københavns kommune har trukket den foreslåede hævning af klassekvotienten fra 28 til 31 elever i hver klasse tilbage, og også i Vestsjællands Amt og Nordjyllands Amt, er der blevet trukket besparelser tilbage som følge af massive elevprote-ster.

Ikke tilfældigt

Selvom mange af disse aktioner er opstået spontant, er det dog ikke tilfældigt at de kommer lige præcist i nu.

Den ungdom vi har i dag har vendt den upolitiske bølge der i stor grad prægede ungdommen op igennem 90’erne. Den ungdom vi har i dag, har gennem de seneste års aktioner vist at de er klar til at kæmpe, og at de ikke bare er nikkedukker der ukritisk lader sig sluse igennem det danske uddannelsessystem.

Oven i det er ungdommen også begyndt at se bredere på tingene. Vi som elever er nu ved at blive klar over at vores kamp blot er del af en større kamp. Derfor er vi gået med i en række veldfærdsinitiativer.

Ved denne regerings tiltrædelse i 2001, tog sparerkniven ekstra fat, og på en lang række velfærdsområder har dette siden kunnet mærkes. Vi som uddannelsessøgende vil ikke kæmpe mod andre velfærdsgrupper om pengene, for vi mener at der er penge nok i Danmark, hvis man bare vælger at prioritere velfærden. Velfærd skal ikke ses som en belastning, nej tværtimod er det en investering, der skaber et sundt, veluddannet og bæredygtigt samfund.

Vi i Danske Gymnasie-elevers Sammenslutning (DGS) vil fortsætte samarbejdet med andre velfærdsgrupper og fagbevægelsen, for at sikre den danske velfærdsstat. Kun hvis vi står sammen og kæmper for og med hinanden, kan vi modstå det til tider umenneskelige pres denne regering lægger på os.

Sammen er vi stærke og sammen vil vi sejre!

Jonas Fløistrup er gymnasieelev på Rysensteen Gymnasium og aktiv i DGS og DGS Storkøbenhavn

Flere artikler i serien Røde Wilfred

Flere artikler fra nr. 220

Flere numre fra 2003

Se flere artikler af forfatter:
Jonas Fløistrup

Siden er vist 2534 gange.

Redirect = 0

modstand.org

Bøger

På forlaget Modstand.org finder du bøger, pjecer og meget andet.

Kontakt os

Tlf: 35 35 76 03
Mail: isu@socialister.dk

Eller brug vores kontaktside