Socialistisk Arbejderavis
Nr. 221 – 12. november 2003 – side 2
Det mener vi
Enhed og modstand mod Fogh
Først sætter de tempoet op. Så gør de os arbejdsløse. Så barberer de vores velfærd. Når vi endelig er knækket, så har de sænket priser på sprut og cigaretter, så trøsten er nær. Og skulle vi så træde ved siden af, er der masser af ekstra politi og nye fængselspladser. Det lyder som USA, men det er Foghs Danmark anno 2003.
Essensen af finansloven er de ubehageligheder nyliberalismen står for: Mindre til de fattige i u-landene, flere besparelser og økonomisk tortur mod flygtninge, nedskæringer på velfærd, skattelettelser til de rige, mere privatisering og øget støtte til erhvervslivet, militæret, politiet og kongehuset.
I de to år regeringen har siddet har vi fået en offensiv som er sammenlignelig med George Bush’s politik. Vil vi acceptere to år mere med asociale nedskæringer, omfordeling fra fattig til rig og mere racisme? Selvfølgelig ikke! Der må handles nu. Det vil være rent selvpineri at vente til det næste Folketingsvalg i 2005, så hvem skal gøre noget?
Svaret findes desværre ikke på Christiansborg. Socialdemokraterne er Foghs dikkende lammehale, fordi de langt hen af vejen deler Foghs politik, og ikke er presset af fagbevægelsen. SF og Enhedslisten burde være det indlysende alternativ, men de virker lammede af deres egen søgen efter svar i Christiansborgs korridorer. Toppen i fagbevægelsen lader som om problemet går væk af sig selv, de vil hverken være medlemmernes bolværk mod forringelserne eller talerør for utilfredsheden.
Få dage efter at regeringen og Dansk Folkeparti indgik forlig om finansloven, blev regeringen alligevel tvunget til at trække store dele af angrebet på de arbejdsløse tilbage. Det skete udelukkende pga. frygt for massiv ballade på arbejdsmarkedet – en storstrejke mod finansloven ville være livsfarligt for regeringen. Hvad den parlamentariske opposition på Christiansborg ikke kunne klare gennem maraton-forhandliger, kunne truslen om oprør nedefra klare – nemlig at feje forringelser af bordet. Og dette viser tydeligt, at svaret må og skal findes udenfor Christiansborg.
Danmarks Sociale Forum er netop en begyndende samling af græsrødder. De næsten 500 som deltog, kan være med til at udgøre fundamentet for en fælles kamp mod Fogh. Forummet besluttede ikke noget, men det er et kæmpe spring fremad at vi mødes og diskuterer i fællesskab.
Ikke mindst gymnasieeleverne har vist, at nedskæringerne kan fejes af bordet, hvis solidariteten og modstanden er stor nok. Deres kamp må blive et eksempel for tusinder og atter tusinder af andre, som har fået mere end nok af den borgerlige regering. Hvad det handler om er, at fortsætte de gode takter fra Danmarks Sociale Forum, og få samlet modstanden mod Fogh regeringen i lokale og landsdækkende netværk.
Studieorganisationer som DGS, PLS, EEO og folkeskoleelevernes nye fælles organisation må på banen. Det faglige netværk ”Fagligt ansvar” må på banen. Miljø- og indvandrerorganisationer må på banen.
De tre politiske ungdomsorganisationer, SFU, SUF og ISU er centrale i at få igangsat denne proces. I foråret var medlemmer fra disse organisationer grundstammen i anti-krigsbevægelsen på uddannelsesstederne, ligesom de spiller en central rolle i en række studieorganisationer. Og ovenpå Danmarks Sociale Forum synes den politiske vilje til fælles handling at være større end nogensinde før – og det lover godt.
Lad os starte her med at lave ”Fyr Fogh grupper” eller ”Unge mod Fogh-grupper” eller lignende netværk. Hvad det handler om er enhed og modstand mod Fogh-regeringen.
- Leder: Det mener vi
- Interview: Kampen mod umenneskelige fængslinger af afviste asylansøgere nytter noget
- Udenlandske chauffører har usle vilkår i Danmark
- “Grøn” kapitalisme – kun grøn, når der kan tjenes penge
- Derfor går finansverdenens nålestribede amok i kriminelle aktiviteter
- 1968: Året der forandrede alting
- Mere end en Saudi PR-katastrofe
- To år med Trump har mobiliseret millioner til modstand
- Almindelige menneskers historie: 3. De første store stater og de første klassekampe
Newsfeed