Socialistisk Arbejderavis
Nr. 221 – 12. november 2003 – side 4
Revolution i Bolivia
Peter Iversen
Bolivianske arbejdere, indianere og bønder fortsætter kampen mod nyliberalismen. Nu diskuterer de, hvordan de får væltet den nye regering, og indført reelt demokrati nedefra. Det kan måske være svært at forestille sig, at danskerne gjorde oprør og tvang statsminister Anders Fogh til at give op og stikke halen mellem benene og flygte, fordi danskerne ikke ville finde sig i, at olierigdommene i Nordsøen blev foræret bort for en slik i stedet for at blive brugt til at sikre velfærden.
De bolivianske arbejdere gjorde oprør mod præsidenten, fordi han ville forære naturgassen til USA. Det endte med, at han selv blev eksporteret til USA – han kunne ikke stå imod den folkelige opstand
Men i Bolivia i Sydamerika gennemførte indianere, arbejdere og slumbeboer d. 17. oktober en revolution, der fjernede præsidenten og tvang ham i eksil i USA, fordi han ville forære landets rigdomme af naturgas til nordamerikanerne.
Oktober måned blev til en revolutionsmåned i Bolivia. Minearbejderne strejkede, landarbejderne blokerede vejene, slumbeboere demonstrerede, alt imens politi og soldater blev sat ind for at bryde den folkelige belejring af hovedstaden La Paz. Præsident Goni lod mere end 80 dræbe, før han måtte give op og flygte til Miami.
Brutal nyliberalisme
Oprørets drivende kræfter var den bolivianske arbejderklasse og de fattige højlandsindianere.
I 18 år havde skiftende bolivianske regeringer fulgt alle de anvisninger, den internationale valutafond IMF pålagde landet. Alt der kunne privatiseres, liberaliseres og skæres ned på var gennemført – uden at landets økonomi blev sundere.
I gennem de sidste 3 år har de fattigste 10 % mistet 15 % af deres indkomst. Der brugtes flere penge på at betale af på udlandsgælden end på f.eks. uddannelsessystemet. Det blev for meget for de fattige, da regeringen planlagde en stor gasaftale med USA, hvor USA ville få gassen ekstremt billig.
Vicepræsident Carlos Mesa har nu overtaget præsidenthvervet, men der er fortsat stor social uro i Bolivia. Den danske U-landsorganisation Ibis, der støtter udviklingsprojekter i Bolivia, fortæller at den flygtede præsident og hans nærmeste venners godser er blevet besat af jordløse.
Dagen efter at den gamle præsident var flygtet og den nye udnævnt, afholdt den bolivianske fagbevægelse et stormøde for flere hundrede aktivister, hvor revolutionens videre vej blev diskuteret.
“De af os, der betragter os selv som revolutionære, må ikke lyve for os selv. Ingen leder og intet politisk parti ledte denne folkelige opstand. Bolivianske arbejdere fra neden væltede morderen Goni,” sagde Jaime Solares, sekretær for den bolivianske fagbevægelse COB.
Sekretæren i industriarbejdernes fagforening, Alex Galvez, sagde: “Carlos Mesa er borgerskabets puddel. Han er den samme person, bare i andre klæder. Flertallet i parlamentet er stadigvæk for nyliberal politik. Vil disse opportunister lave love i folkets interesser? Vi har udskiftet præsidenten, men hans følgesvende er forblevet ved magten... Derfor må vi organisere et modsvar. Vi har vundet et slag, men vi har stadigvæk ikke vundet krigen.”
José Luis Alvarez, sekretær for lærernes fagforening i La Paz, sagde: “Arbejderne gav heltemodigt deres liv. Men de opnåede blot en ændring indenfor forfatningen. Dem, der rejste sig, ønskede bedre livsbetingelser.... Derfor må vi opbygge en kampplatform, som tilader de udbyttede at tage magten, og organisere en revolutionær regering af arbejdere og bønder. Skattelovene pålagt af Verdensbanken må fjernes. Minearbejderne bør besætte alle miner.”
- Leder: Det mener vi
- Interview: Kampen mod umenneskelige fængslinger af afviste asylansøgere nytter noget
- Udenlandske chauffører har usle vilkår i Danmark
- “Grøn” kapitalisme – kun grøn, når der kan tjenes penge
- Derfor går finansverdenens nålestribede amok i kriminelle aktiviteter
- 1968: Året der forandrede alting
- Mere end en Saudi PR-katastrofe
- To år med Trump har mobiliseret millioner til modstand
- Almindelige menneskers historie: 3. De første store stater og de første klassekampe