Banner: Socialistisk Arbejderavis

 Forside  |  Bliv medlem  |  Lokalafd.  |  Avisen  |  Kalender  |  Det mener IS/ISU  |  Links 

Bookmark and Share

Socialistisk Arbejderavis

Nr. 22 – September 1986 – side 7

SiD under Danfoss-strejken

Rar onkel med kniv i ærmet

Arne Lorenzen + Hans Erik Madsen

Det er almindeligt kendt, at en “rig onkel” støttede Danfoss-arbejderne i 84. Lige så kendt er det, at denne onkel skulle være SiD. Og det er heller ikke ukendt, at Danfoss-arbejderne fik smæk af skattevæsenet, at fagforeningen fik en bod på 75.000, og at SiD gik fri.

Alene det første vakte opsigt i fagbevægelsen, det er vist første gang skattevæsenet har slået til over for camoufleret støtte.

Men flere steder har det nok fået folk til at ryste på hovedet, for det skulle jo ikke være så svært at skjule en støtte, så “skattefar” ikke får nys om den, endsige beviser. “De har selv anmeldt onkels gave til skattevæsenet,” blev der sagt.

Studehandel

Lang tid efter strejken kom det frem, at Villy Strube, formand for fabriksgruppen i SiD, efter “afsløringen” af støtten til Danfoss-arbejderne havde lavet en studehandel med arbejdsgiverne. Den gik ud på, at SiD ikke ville blive knaldet, hvis man for fremtiden undlod at støtte overenskomststridige strejker.

Tolket lidt ondskabsfuldt gav Danfoss-sagen SiD en bekvem undskyldning for ikke at støtte strejker, en ondskabsfuldhed, som kun kan retfærdiggøres, hvis man har en velbegrundet formodning om, at SiD helst helt vil være fri for den slags strejker. Det har vi!

Der er nemlig et par men’er i denne sag. For det første var det ikke arbejdernes dumhed, som gav beviset for, at der kom penge fra SiD. Næh, man havde i al sin visdom bestilt politieskorte, da pengetransporten skulle ske. Så var man i det mindste sikre på, at almindelige tyveknægte ikke ville løbe af med pengene på vejen til Als.

På den anden side sikrede man gennem dette postyr også arbejdsgiverne et officielt bevis på, at overførslen var sket. Og derefter kunne de mere officielle tyveknægte, skattevæsenet, løbe af med halvdelen af pengene.

Hvis skattevæsenet ikke havde bevis for, at der var kommet penge til Danfoss-arbejderne fra eet centralt sted, ville det være uhyre svært at bevise, at alle havde modtaget disse, blot fordi nogle havde opgivet det.

Med dette bevis i hånden var det en smal sag for skattevæsenet at få adgang til kontoen og beløbets størrelse i Arbejdernes Landsbank, hvor man ellers var blevet forsikret om, den var hug-og-stikfast.

Derefter tiltog myndighederne sig adgang til fagforenings-kontoret, hvor man stadig opbevarede “listerne” over udbetalingerne, som den enkelte havde kvitteret på. Disse lister lå der endnu på trods af, det var en klar aftale, at de skulle destrueres umiddelbart efter udbetalingen.

Først her står skattevæsenet med det endelige bevis. Uden dette bevis i hånden ville man ikke kunne ramme den enkelte, men måske nok giver fagforeningen en bøde, som forbundet så kunne have dækket.

En udløber af sagen blev, at den lokale formand påtog sig ansvaret for, at listerne var blevet opbevaret. Han valgte at gå af, hvorefter han fik en toppost i forbundet.

Det første åbne spørgsmål, som melder sig er: Hvem er den egentlige bagmand bag, at listerne blev opbevaret, eller rettere: Hvem fik ideen, og hvad var motivet?

Et andet spørgsmål er: Hvordan kan man blotte sig så åbenlyst, som at bestille politieskorte til pengetransporten? I den sammenhæng er det mindre interessant hvem, som har bestilt den. Langt mere interessant er det at vide, om forbundet har været bekendt med eskorten. Er det overhovedet tænkeligt, at SiD kan have været uvidende derom i betragtning af det tætte samarbejde, der var mellem forbundet og de lokale folk under strejken?

Et par andre ubesvarede spørgsmål står imidlertid tilbage:

Hvis der er ræson i, at Villy Strube lover ikke at støtte strejker i fremtiden, betyder det så, at arbejdsgiverne under hånden har accepteret det i fortiden – og med hvilket formål?

Endelig: Har Villy Strube og kumpaner andre “underhåndsaftaler” liggende i skufferne – utilgængelige for almindelige arbejdere?

Og til sidst: Hvordan har han opnået dem, hvad har prisen været, og hvem har betalt dem?

Billedtekst:
Danfoss arbejderne fik skattesmæk af Hardy.

Se også:
SAA 22: SiD – spydspids?

Flere artikler fra nr. 22

Flere numre fra 1986

Se flere artikler om emnet:
Faglig kamp 1981-1990
3F/SiD

Se flere artikler af forfatter:
Arne Lorenzen
Hans Erik Madsen

Siden er vist 1442 gange.

Redirect = 0

modstand.org

Bøger

På forlaget Modstand.org finder du bøger, pjecer og meget andet.

Kontakt os

Tlf: 35 35 76 03
Mail: isu@socialister.dk

Eller brug vores kontaktside