Socialistisk Arbejderavis
Nr. 221 – 12. november 2003 – side 5
Amerikansk fagforeningsdelegation i Irak
En ny irakisk arbejderbevægelse fødes
Alan Maass
“Det, jeg synes var virkelig opmuntrende var, hvordan arbejdere, selv under de værst tænkelige forhold, omgående begyndte at organisere sig.”
På trods af at besættelsmagten forsøger at hindre de irakiske arbejdere i at organisere sig, så vokser kravene om højere løn og bedre levevilkår – her er det arbejdsløse, der protesterer.
Sådan rapporterede fag-foreningsjournalisten David Bacon, der havde rejst til Irak som en del af en delegation fra USLAW (U.S.Labor Against the War – Amerikanske fagforeninger imod krigen) sammen med franske fagforeningsaktivister.
Over et halvt år efter, at Saddam Husseins regime kollapsede og amerikanske embedsmænd lovede, at landets økonomi ville blive “genopbygget”, er arbejdsløsheden i Irak anslået til at være 70%. For de, der er i arbejde, er gennemsnitslønnen $60 om måneden – den “nødløn” den amerikanske besættelsesadministration, CPA, har bestemt.
Det var nøjagtigt samme løn som under Saddam – men den gang fik irakerne mad- og boligstøtte, som er forsvundet under det amerikanske styre.
Når det drejer sig om fagforeninger, fandt besættelsmagten “en lov, indført af Saddam Hussein, som de godt kunne lide,” fortalte Bacon, “en lov, der blev gennemført i 1987, og som gør, at alle, der er ansat i en statslig industri, skal betragtes som embedsmænd.” Det betyder, at arbejdere i Iraks olieindustri for eksempel, rent juridisk er forhindret i at danne en fagforening.
“Og for yderligere at understrege det,” sagde Bacon, “indførte Bremer i juni en anden lov angående ‘ulovlig aktivitet’. Punkt B under ulovlige aktiviteter er opfordringer til organisering af nogen som helst form for strejke eller forstyrrelse i en fabrik eller i nogen som helst anden økonomisk vigtig virksomhed. Og straffen er at blive arresteret af besættelsmagten og behandlet som krigsfange.”
Men på dette punkt har de amerikanske opsynsmænd ikke fået deres vilje. Få dage efter den amerikanske invasion og det gamle regimes fald, begyndte irakiske arbejdere på fabrikker, i havnene og i olieindustrien at organisere sig.
I en rapport for nylig beskrev Ewa Jasiewicz fra Iraqi Occupation Watch en arbejdskamp på en murstensfabrik i et stort industriområde omkring 45 kilometer øst for Bagdad.
Efter at have levet under frygtelige vilkår – og en løn på 3000 dinarer (ca 10 kr) om dagen for en 14 timers arbejdsdag – gik ¾ af arbejdsstyrken hjem i oktober. De marcherede til direktionslokalet og forlangte en lønstigning, en egentlig kontrakt, første-hjælpsfaciliteter og en pensions ordning. “Ejeren anede ikke, en fagforening var blevet dannet og sagde: ‘Fint, strejk I bare, jeg fyrer jer og finder nogle andre til at tage jeres job‘,” skrev Jasiewicz. “Arbejdernes svar var at gå hjem, hente deres våben og danne en spontan, bevæbnet strejkevagt.
Bevæbnet med maskingeværer og kalashnikovs bevogtede arbejderne fabrikken og forsvarede deres strejke. Ejeren så sig overvældet og endte med at give arbejderne en lønstigning på 500 dinarer, og gik med til at åbne forhandlinger om sociale og medicinske ydelser. Strejken blev hele vejen rundt set som en succes.”
Læs hele reportagen på engelsk på: www.socialistworker.org/2003-2/474/474_06_IraqiUnion.shtml
- Leder: Det mener vi
- Interview: Kampen mod umenneskelige fængslinger af afviste asylansøgere nytter noget
- Udenlandske chauffører har usle vilkår i Danmark
- “Grøn” kapitalisme – kun grøn, når der kan tjenes penge
- Derfor går finansverdenens nålestribede amok i kriminelle aktiviteter
- 1968: Året der forandrede alting
- Mere end en Saudi PR-katastrofe
- To år med Trump har mobiliseret millioner til modstand
- Almindelige menneskers historie: 3. De første store stater og de første klassekampe
Newsfeed