Socialistisk Arbejderavis
Nr. 221 – 12. november 2003 – side 9
Michael Hardt og Toni Negri: "Imperiet"
Manifest for det 21. århundrede?
Martin B. Johansen
Mikael Hardt og Antonio Negris bog “Empire“ er i oktober udkommet på dansk. Da bogen kom frem for tre år siden, blev den betegnet som “nutidens Kommunistiske Manifest“. Men kan disse værker sammenlignes? Hvilken betydning har bogen “Empire“ haft for den antikapitalistiske bevægelse?
”Nutidens Kommunistiske Manifest” var en af overskrifterne, da bogen Empire (på dansk: Imperiet) udkom for knap tre år siden. Det er noget af en arv at leve op til.
Alene i sin form adskiller Empire sig klart fra Det kommunistiske Manifest. Mens manifestet var et kort, agitatorisk skrift, henvendt til folk uden særlig megen skoleuddannelse, så er Empire et værk på næsten 450 sider, som forudsætter en universitetsuddannelse, hvis man vil forstå dybden i analyserne.
Der er ingen tvivl om, at Empire betød et stort skridt frem for den globaliseringskritiske bevægelse, da den udkom lidt over et år efter Seattle-protesterne i december 1999.
Fælles perspektiv
Seattle bemærkede sig ved at forene en række protestbevægelser under samme hat – miljøforkæmpere kæmpede sammen med fagforeningsaktivister (”the teamsters and the turtles”).
Men hvor den begyndende antikapitalistiske bevægelse mest handlede om at samle vidt forskellige protestgrupper, så gav Empire bevægelsen et fælles teoretisk udgangspunkt og perspektiv.
Som sådan må man hilse udgivelsen af Empire (og den forsinkede danske oversættelse) velkommen. En bog, der tilbyder en omfattende analyse af verden med udgangspunkt i marxistiske begreber, kan næsten kun være et skridt frem. Bogen er i dag nærmest pligtlæsning for titusindvis af studerende verden over, også i Danmark.
Men går man Imperiet nærmere efter i sømmene, så viser den sig – modsat Manifestet – at være underligt anakronistisk eller utidssvarende, selv i sine mest centrale hypoteser.
Den nok mest centrale hypotese gælder verdensopfattelsen – begrebet om ”imperiet”. Forfatterne argumenterer for, at vi lever i en ny epoke, hvor imperialismen og kampen mellem nationalstaterne er ophævet. Verden styres nu af en anonym struktur af økonomisk og politisk magt uden noget centrum, og som ikke kan identificeres med nogen nationalstat, end ikke USA.
Den påstand er svær at tage alvorligt, ikke mindst i lyset af Irak-krigen i 2002-03. Krigen mod Irak blev gennemført af alt andet end en ”anonym struktur”. Tværtimod var rivaliseringen mellem imperialistiske magter som USA, Storbritannien, Frankrig, Tyskland, Kina og Rusland særdeles tydelig. I modsætning til Golfkrigen i 1991 – i kølvandet på Berlinmurens fald – var det tydeligt, at der ikke var én, men flere dagsordener at vælge imellem.
Det betyder, at rivaliseringen mellem imperialistiske magter – og dermed nationalstater – er levende også i det 21. århundrede.
Et andet sted, hvor Imperiet synes at gå galt i byen, er opfattelsen af det moderne kapitalistiske samfund. Forfatterne accepterer den opfattelse, at det moderne samfund er et videns- snarere end et industrisamfund, og at den traditionelle arbejderklasse har udspillet sin rolle til fordel for det, de kalder ”mængden” (eng.: ”the multitude”).
Der foreligger imidlertid undersøgelser, som viser, at videnssamfundet snarere er en forlængelse af industrisamfundet end dets modsætning. Den svenske journalist Mikael Nyberg viser således i sin bog ”kapitalet.se”, at de sidste 20-25 års fald i antallet af industriarbejdere i virkeligheden afspejler, at den industrielle produktionsform har bredt sig til alle områder af samfundet.
For eksempel har mange virksomheder skilt sig af med funktioner, som ikke direkte er knyttet til selve produktionen, f. eks. rengøring, vedligeholdelse af maskiner, PR-virksomhed, økonomi og strategisk planlægning. Alt dette lægges ud til underleverandører. Men resultatet er, at underleverandørerne suges ind i den takt, som samlebåndet angiver. Alt skal leveres i den rette kvalitet til rette tidspunkt. Kodeordet er ”just in time” – ikke kun i industrien, men også i resten af samfundet.
Alene disse to spørgsmål – opfattelsen af USA-imperialismen og industrisamfundet – gør, at bogen Imperiet har overlevet sig selv. Rivaliseringen mellem de imperialistiske magter er fortsat eksisterende. Og i de enkelte lande spiller spørgsmålet om forskelle mellem klasserne en større rolle end for 5-10 år siden.
Verden ændrer sig, men de grundlæggende spørgsmål består.
Mikael Hardt og Antonio Negri:
Imperiet
Informations Forlag, 2003
448 s. – 348 kr.
Bogen er udkommet
- Leder: Det mener vi
- Interview: Kampen mod umenneskelige fængslinger af afviste asylansøgere nytter noget
- Udenlandske chauffører har usle vilkår i Danmark
- “Grøn” kapitalisme – kun grøn, når der kan tjenes penge
- Derfor går finansverdenens nålestribede amok i kriminelle aktiviteter
- 1968: Året der forandrede alting
- Mere end en Saudi PR-katastrofe
- To år med Trump har mobiliseret millioner til modstand
- Almindelige menneskers historie: 3. De første store stater og de første klassekampe
Newsfeed