Banner: Socialistisk Arbejderavis

 Forside  |  Bliv medlem  |  Lokalafd.  |  Avisen  |  Kalender  |  Det mener IS/ISU  |  Links 

Bookmark and Share

Socialistisk Arbejderavis

Nr. 221 – 12. november 2003 – side 12

Gymnasielevernes aktioner viser vejen

Peter Iversen

I september og ind i oktober bølgede protesterne frem blandt landets gymnasieelever. Protesterne var rettet imod amternes spareplaner på gymnasieområdet – og kampen har givet resultater.

Gymnasieelever demonstrerer mod kopiafgift

Gymnasieelevernes aktioner har ikke været forgæves. Det bør inspirere andre til at gøre ligeså

I Nordjylland betød det, at amtet trak planerne tilbage om at forhøje klassekvotienterne, og ligeledes planerne om at lukke et gymnasium. I København betød aktionerne, at der kom flere penge på bordet til gym-nasierne.

Aktionerne har givet DGS, Danske Gymnasieelevers Sammenslutning, langt flere medlemmer. Ikke mindst ved at 4.000 elever nu enkeltvis har indmeldt sig i DGS.

I weekenden d. 8.-9. november afholdt DGS en stor landsdækkende aktivitetskonference i Valby, hvor der var 170 repræsentanter fra skoler landet over.

Aktivitetskonferencen afspejlede det løft i selvtilliden blandt gym-nasieeleverne, som aktionerne har givet. Flere beretter om, at der på konferencen var der et langt højere politisk niveau end længe set.

Et af de slagsmål, gymnasieeleverne stadigvæk har for sig, er undervisningsminister Ulla Tørnæs’ planer om at gøre gymnasieskolerne selvejede, så de indbyrdes kan ligge og konkurrere om eleverne. Det er prøvet før på erhvervsskolerne, og dér har det ikke været til gavn for eleverne.

Flere artikler fra nr. 221

Flere numre fra 2003

Se flere artikler om emnet:
Studenterkamp (DK)

Se flere artikler af forfatter:
Peter Iversen

Siden er vist 1630 gange.

Redirect = 0

modstand.org

Bøger

På forlaget Modstand.org finder du bøger, pjecer og meget andet.

Kontakt os

Tlf: 35 35 76 03
Mail: isu@socialister.dk

Eller brug vores kontaktside