Socialistisk Arbejderavis
Nr. 223 – 14. januar 2004 – side 9
Musikanmeldelse
Rebecca Riots – folk-musik med kant
Jan Hoby
Rebecca Riots er en akustisk folk-trio fra Berkeley, Californien. De blander deres tre meget forskellige og unikke stemmer til nogle fantastiske harmonier. (Alle tre medlemmer af bandet er singer-songer writere.)
Deres fængende, tankevækkende sange reflekterer en retfærdig harme og vrede over de betingelser, som den moderne og forvirrede verden stiller levende og elskende mennesker overfor. De følger en tradition i den amerikanske folk-country musik der viser, at det personlige er politisk, og det følelsesmæssige er socialt – selv i kærlighedssangene.
Der hviler en nøgen ærlighed og dybtfølt solidaritet i Rebecca Riots’ musik, med en kraftfuld karismatisk kant.
Rebecca Riots er først og fremmest et politisk band, som ønsker at man i musikken kan finde kimen til social lighed og retfærdighed. De har taget deres navn efter The Rebecca Riots, som skete i Syd Wales i 1843 som reaktion på regeringens undertrykkelse og økonomiske udbytning af de fattige landarbejdere og arbejderklassen i byerne. Oprøret var en succes og formåede at skabe en lille smule mere luft for den walisiske arbejderklasse.
På bandets nyeste album “Gardener” får vi 16 sange, der berører alle de vigtigste politiske spørgsmål i den amerikanske virkelighed under Bush’s totalitære regime – fra spørgsmålet om dødsstraf, undertrykkelse af homoseksuelle, til militarisme og politibrutalitet.
Alle sange har den tidløse form som altid har været folk og country-musikkens vartegn. Det er musik uden for alle musikalske modeluner, der begiver sig ud på en lang musikalsk rejse i Guds eget land ned ad endeløse highways i den brændende ørken, hvor truckdrivere, rednecks og outlaws holder til.
Rebecca Riots, “Gardener”, Appleseeds Recordings
Billedtekst:
Rebecca Riots ved et solidaritetsarrangement
- Leder: Det mener vi
- Interview: Kampen mod umenneskelige fængslinger af afviste asylansøgere nytter noget
- Udenlandske chauffører har usle vilkår i Danmark
- “Grøn” kapitalisme – kun grøn, når der kan tjenes penge
- Derfor går finansverdenens nålestribede amok i kriminelle aktiviteter
- 1968: Året der forandrede alting
- Mere end en Saudi PR-katastrofe
- To år med Trump har mobiliseret millioner til modstand
- Almindelige menneskers historie: 3. De første store stater og de første klassekampe