Banner: Socialistisk Arbejderavis

 Forside  |  Bliv medlem  |  Lokalafd.  |  Avisen  |  Kalender  |  Det mener IS/ISU  |  Links 

Bookmark and Share

Socialistisk Arbejderavis

Nr. 223 – 14. januar 2004 – side 11

Pædagoger og forældre i Århus kæmper mod nedskæringer

Ida H. Jakobsen

Tusinder af vrede pædagoger, pædagogmedhjælpere og forældre i Århus protesterer mod de borgerlige partiers rasering af børnepasningsområdet.

I september sidste år fremlagde de borgerlige partier i byrådet en række spareforslag på området, hvor bl.a. 17 mindre institutioner skulle lukkes, og den fælles kost-ordning for børnehavebørn skulle skrottes.

Forslagene mødte massive protester fra forældrene i kommunen, og pædagogerne støttede også op om protesterne, dog uden at strejke. Nu har de samme borgerlige partier ændret taktik, og trækker dele af spare-forslagene tilbage, men lægger besparelserne over på pædagogerne. 400 pædagogstillinger skal konverteres til medhjælperstillinger, sammen med en række andre forringelser. Og frækt nok bruger politikerne forældrenes protest til at forsvare nedskæringerne.

Udgangspunktet er, at der skal spares penge – 7 procent i alt på daginstitutionsområdet – og så må forældre og pædagoger slås indbyrdes om hvor der skal spares.

Modstand

Det ser dog ud til at denne plan kan mislykkes. Den 8. januar mødtes 4000 pædagoger og medhjælpere til stormøde for at diskutere spareplanen. Stemningen på gulvet var helt klart til, at mobilisere modstand, men der blev ikke umiddelbart besluttet strejker. Ledelserne i BUPL og PMF gik i defensiven og opfordrede til at forsøge dialog med politikerne først.

Men d. 15. januar er der indkaldt til nyt stormøde, og meget tyder på at der ud fra dette kan blive besluttet omfattende arbejdsnedlæggelser.

På trods af politikernes beskidte forsøg på at lægge skylden for angrebene på pædagogerne over på forældrene, er der stor støtte til protesterne fra forældrene. Forældrenævnet i Århus går offensivt ud mod spareforslaget, og arrangerede d. 7. januar en happening hvor forældre kunne ”bytte julegaven” fra politikerne. 5-600 forældre deltog. En håndfuld forældre-bestyrelser har nedlagt sig selv i protest mod forliget, og der er ikke tvivl om, at strejker blandt pædagogerne vil møde bred opbakning fra forældrene.

Men skal nedskæringerne en gang for alle fejes af bordet kræver det, at pædagogerne strejker dem væk. Det er ikke nok med en politisk manifestation gennem en en-dags-strejke – det kan kræve en langvarig strejkebevægelse – ligesom man så det i Odense i 2002, mod Anker Boyes spare-angreb. Men meget tyder på at der nu netop er både vilje og stemning til at gennemføre dette – både blandt pædagoger, medhjælpere og forældre i Århus.

Flere artikler fra nr. 223

Flere numre fra 2004

Se flere artikler af forfatter:
Ida H. Jakobsen

Siden er vist 2245 gange.

Redirect = 0

modstand.org

Bøger

På forlaget Modstand.org finder du bøger, pjecer og meget andet.

Kontakt os

Tlf: 35 35 76 03
Mail: isu@socialister.dk

Eller brug vores kontaktside