Socialistisk Arbejderavis
Nr. 224 – 4. februar 2004 – side 3
100.000 demonstrerer for demokrati (Bagdad, januar 2004)
Mikkel Birk Jespersen
Bagdad, Irak, januar 2004
Irak under den amerikanske besættelsesmagt bevæger sig ikke mod mere demokrati. Tværtimod – eventuelle frie valg ligger langt ude i fremtiden, medierne bliver censureret, fagforeninger undertrykt og demonstranter skudt på.
Besættelsesstyrkerne møder stadig modstand i form af både guerilla-angreb mod besæt-telsesstyrkerne og massedemonstrationer. Tilfangetagelsen af Saddam Hussein i december har ikke stækket modstanden – netop fordi modstanden favner langt bredere end blot gamle Saddam-støtter.
Modstanden i Irak bliver ofte fremstillet som bestående af enten folk omkring Baath-partiet eller grupper af islamiske fundamentalister. Men at modstanden har rod i den brede irakiske befolkning blev igen tydeligt, da først 30.000 irakere demonstrerede i Basra i midten af januar og få dage efter 100.000 i Bagdad. Den massive modstand mod besættelsen og for demokratiske valg, udstilles i medierne som en flok muslimske fundamentalister – men dette billedet er næsten vendt på hovedet. Den ”amerikanske” over-gangsregering indfører Sharia-love og de såkaldte muslimske fundamentalister skriger på demokrati og frie valg. Derfor kan man ikke undre sig over at der er stor opbakning til de Shia-muslimske protester. Demonstrationerne var imod besættelse og for frie valg i Irak. Irakerne tror ikke på, at amerikanerne vil give dem det demokrati, de lovede før krigen.
Og det har de god grund til ikke at gøre: amerikanernes plan for ’overdragelse’ af magten til irakerne går ikke gennem direkte og frie valg, men i stedet gennem et råd bestående af repræsentanter for forskellige stammer og etniske grupper, der skal udpege en regering. Denne skal ifølge planen tage over efter det nuværende styre i juni i år. Dette betyder dog ikke, at de amerikanske styrker forlader Irak, og decideret frie valg er udskudt flere år.
Upopulær besættelse
På et tidspunkt, hvor besættelsesmagten bliver stadigt mere upopulær og møder fortsat modstand, tør amerikanerne ikke lade irakerne bestemme deres egen skæbne. De er bange for, at et valg vil bringe folk til magten, som ikke ubetinget støtter USA’s ambitioner i Irak og Mellemøsten. USA’s ønske om kontrol i Irak står på denne måde i direkte modsætning til ethvert ægte demokrati i landet.
Det er også af denne grund, at besættelsesstyrkerne slår hårdt ned – ikke bare på den militære – men også andre former for modstand, bl.a. ved at skyde på demonstranter.
Medie-censur
Også de irakiske medier bliver censureret af de amerikanske myndigheder, der sidste år udstedte et dekret om ’fjendtlig medievirksomhed’. Det er ikke tilladt at kritisere besættelsesmagten eller påpege problemer som f.eks. mangel på basale fornødenheder. Journalister, der træder amerikanerne over tæerne, risikerer at blive anholdt.
Til gengæld har besættelses-myndighederne deres eget ’Iraks Medienetværk’ – hvor ni ud af ti nyansatte er tidligere ansatte i Saddam Husseins informationsministerium.
Angreb på faglig organisering
Heller ikke fagforeninger er velsete af besættelsesmyndighederne. Og også her har de fundet rester fra det gamle regime anvendelige; Saddams forbud mod faglig organisering inden for den offentlige sektor. Dette forbud anvendes nu af amerikanerne til at hindre en ny fagbevægelse i at vokse frem i Irak og forhindre irakiske arbejdere i at protestere og strejke for højere lønninger.
Lønningerne i den offentlige sektor er samtidig blevet fastfrosset på trods af en voldsom inflation.
Som et led i undertrykkelsen af irakerne vil der nu også blive oprettet en ny efterretningstjeneste til at tage over efter Saddam Husseins. Den vil bl.a. komme til at bestå af tidligere eksilirakere og folk fra Saddams gamle efterretningstjeneste og CIA.
På denne baggrund er det ikke svært at forstå den irakiske modstand, der kommer til udtryk i de titusindtallige demonstrationer mod besættelsen. Modstanden er mangfoldig og inkluderer bl.a. religiøse og nationalistiske grupper. Hvad der er afgørende er imidlertid, at den modstand, den amerikanske besættelsesmagt bliver mødt med, bliver så stærk som muligt. Den eneste vej til demokrati går gennem at få smidt amerikanske, britiske og danske tropper ud af Irak.
Billede:
100.000 demonstrerer for demokrati og frie valg i Bagdad
- Leder: Det mener vi
- Interview: Kampen mod umenneskelige fængslinger af afviste asylansøgere nytter noget
- Udenlandske chauffører har usle vilkår i Danmark
- “Grøn” kapitalisme – kun grøn, når der kan tjenes penge
- Derfor går finansverdenens nålestribede amok i kriminelle aktiviteter
- 1968: Året der forandrede alting
- Mere end en Saudi PR-katastrofe
- To år med Trump har mobiliseret millioner til modstand
- Almindelige menneskers historie: 3. De første store stater og de første klassekampe
Newsfeed