Banner: Socialistisk Arbejderavis

 Forside  |  Bliv medlem  |  Lokalafd.  |  Avisen  |  Kalender  |  Det mener IS/ISU  |  Links 

Bookmark and Share

Socialistisk Arbejderavis

Nr. 224 – 4. februar 2004 – side 10

Læserbrev

PMF og BUPL floppede

Onsdag d. 15. januar var der stormøde i Atletion, den nye stadionhal i Århus. Alle BUPL og PMF’s medlemmer var inviteret og der var lagt op til strejkediskussion.

Århus Byråd havde foreslået massive nedskæringer, der ville ramme især de almindelige børnehaver og vuggestuer urimeligt hårdt. Min arbejdsplads der i forvejen er mere eller mindre til rotterne, skulle f.eks. spare 220.000 kr.

Man skulle tro at så store nedskæringer på børneområdet, der allerede kører på pumperne, ville have vakt harme ikke kun blandt forældrene men også blandt pædagoger og pædagogmedhjælpere. Det er dog trods alt vores job det går ud over. Det er os, der hver gang der bliver skåret, skal løbe lidt hurtigere og får lidt mindre tid til hyggeligt samvær med børnene.

Men det modbeviste det førnævnte stormøde. Ud af de ca. 3000 der afgav deres stemme ved mødet, stemte over 2000 for den mest vattede løsning. Nemlig en enkelt dag med faglige møder og en enkelt aktionsdag, hvor børnehaver og vuggestuer lukkede klokken to.

Jeg synes ikke, at det værste ved den katastrofale afstemning var selve resultatet, men den holdning der lå bag. Det var en stemning, som PMF og BUPL i den grad havde spredt. Vi har allerede tabt og der er ingen grund til at kæmpe, var ikke noget der blev sagt mellem linierne i talerne fremført af fagforeningens repræsentanter, det blev sagt mere eller mindre ordret.

Det blev derfor til en enkelt dag, hvor der blev protesteret foran rådhuset og det kan godt ske, at de hørte os derinde, men de var fløjtende ligeglade, for der blev intet ændret ved størrelsen på nedskæringerne.

Pædagoger og pædagogmedhjælpere var alt for flinke og desværre også kuede af deres fagforeninger i denne omgang. Det frygter jeg, at de også vil være næste gang højrefløjen i Århus byråd svinger sparekniven over børneområdet.

Martin G. Jørgensen
Pædagogmedhjælper
Århus

Flere artikler fra nr. 224

Flere numre fra 2004

Se flere artikler om emnet:
Faglig kamp 2001-2010

Siden er vist 1705 gange.

Redirect = 0

modstand.org

Bøger

På forlaget Modstand.org finder du bøger, pjecer og meget andet.

Kontakt os

Tlf: 35 35 76 03
Mail: isu@socialister.dk

Eller brug vores kontaktside