Socialistisk Arbejderavis
Nr. 225 – 25. februar 2004 – side 7
Interview
Ligestilling iklædt borgerlig glasur
Klaus B. Jensen
Fogh har erklæret klassekampen for død – men hvordan ser det ud med kvindekampen i dag? Lisbeth Schmidt, forretningesudvalgsmedlem i BUPL, en af landets største kvindefagforeninger, giver her nogle bud på hvordan kampen for ligestilling har det under Fogh.
Er kvindekampen død i år 2004?
Nej, det er det den bestemt ikke, men det vil regeringen gerne have at den er. Bag deres ideologiske plusord, som f.eks. frit valg og fleksible arbejdstider, gemmer der sig nogle hårde angreb på den ligestilling vi de sidste 30 år har sat fokus på og de fordomme vi har gjort op med – det som regeringen har gang i minder mere om ”kvinderne tilbage til kødgryderne” end ligestilling.
Hvis de gir’ os fleksible arbejdstider og frit valg honoreres det jo ikke med løn, og da det i forvejen er kvinderne der tjener mindst er det også dem der kommer til at trække læsset hjem for at spare ekstra på husholdningsbudgettet.
Men er det ikke noget man kan kæmpe mod i fagbevægelsen?
Der er en manglende solidaritet på overenskomstområdet og der med også i fagbevægelsen, hvor man i flere såkaldte ”mande”-fagforninger har svært ved at bakke op om f.eks. en barselsfond, og det er jo i forvejen slemt nok at vi skal bruge overenskomstmidler til en barselsfond, den burde vedtages ved lov. En barselsfond burde være en samfundspolitsk prioritering og det skal der være råd til.
Det er et stort problem for venstrefløjen at regeringen har taget alle deres mærkesager om ligestilling op og iklædt dem en borgerlig glassur og ideologiske plusord, og tilmed høster en retorisk gevinst på det. Det er et kolossalt svaghedstegn for venstrefløjen at der ikke kan skabes enighed. Loven om ligeløn og ligebehandling forbedres gang på gang med små justeringer, men det er ikke nok, der er brug for en holdningsændring, der burde tages en lang række foranstaltninger for at både samfundsmæssige og økonomiske prioriteringer for at forbedre ligeheden mellem etnicitet, køn og religion
Socialminister Henriette Kjær’s nye idekatalog om forbedrede vilkår for børnefamilier er helt ude i hampen. I stedet for at arbejde for at forældre kan få ret til at blive hjemme og passe deres syge barn er der et forslag om at etablere et vikarkorps af børnepassere der kan rykke ud. Børn har ifølge FN’s børnekonvention ret til et liv i trygge rammer, og dermed også ret til at have en forældre hjemme når det er sygt. Overenskomstmæssigt har man og forsøger at skabe mulighed for det, men det er kun når det er foreneligt med arbejdet. Arbejdet kommer altså før barnet.
Taxameterpasning af børn, hvor man kun betaler for den tid barnet er i institutionen er et andet element i socialministerens idekatalog, og da det oftest er manden der har den højeste løn, vil det naturlige valg igen være at det er kvinden der henter barnet i institutionen.
Lige nøjagtigt her er det vigtigt at vi laver et brud med den gammeldages tænkning og igennem faglig solidaritet står samlet og gennem kollektiv overenskomst og fælles styr-ke kæmper for nogle lovændringer som skaber lige forhold for unge, gamle, mænd og kvinder, indvandrere og indfødte. Den eneste chance for at bekæmpe ulighederne er at rotte sig sammen og bruge den faglige solidaritet.
Det der sker lige nu er at regeringen med deres ideologiske plusord gør ligestilling til et personligt ansvar eller et familiemæssigt problem, i stedet for samfundsmæssigt at sikre ligebehand-ling og ligestilling.
Ligebehandling og ligestilling er to sider af samme sag, såvel som kampen mod krig, sult og anden udnyttelse. Det der er vores problem er at man ikke kan kæde kampene sammen, og det var i høj grad også rødstrømpebevægelsens problem. Ligestilling og ligebehandling er et fælles problem på arbejdspladsen og i fagbevægelsen, og det er vigtigt at man ikke isolerer spørgsmål om ligestilling og ligebehandling til kvindefagforeningerne. Det er vigtigt at man tager det op som man f.eks. gjorde på kvindernes internationale kampdag sidste år, hvor man forbandt kvindekamp med en protest mod krigen i Irak – og debatterede ligestilling i et bredt perspektiv.
Det er vigtigt at vi ser kvindekamp og ligestilling både i nationalt og internationalt perspektiv, f.eks. kan man undre sig over at der stadigvæk foregår traffic-ing (salg af kvinder red.), men det handler udelukkende om kapitalens rå magt og det er også den der spiller ind når regeringen herhjemme taler om frit valg og fleksible arbejdstider. Så længe det står på kommer vi ikke tættere på ligestilling.
- Leder: Det mener vi
- Interview: Kampen mod umenneskelige fængslinger af afviste asylansøgere nytter noget
- Udenlandske chauffører har usle vilkår i Danmark
- “Grøn” kapitalisme – kun grøn, når der kan tjenes penge
- Derfor går finansverdenens nålestribede amok i kriminelle aktiviteter
- 1968: Året der forandrede alting
- Mere end en Saudi PR-katastrofe
- To år med Trump har mobiliseret millioner til modstand
- Almindelige menneskers historie: 3. De første store stater og de første klassekampe
Newsfeed