Socialistisk Arbejderavis
Nr. 226 – 17. marts 2004 – side 3
Storkonflikt JA-TAK
Jakob Nerup + Klaus B. Jensen
Der er varslet storkonflikt, konflikten er udskudt 14 dage og vil sandsynligvis blive det igen. Det betyder at vi kan få en storkonflikt omkring påske. En storstrejke som kan give mere i lønningsposen, kortere arbejdstid på skifteholdene og bevare strejkeretten. Og ikke mindst udfordre topdirektørerne og deres regering.
Arbejdsgiverne står stejlt, og samtidig er modstanden og utilfredsheden blandt arbejderne stor. det betyder at LO ikke kan lave forlig uden en central barselsfond og med fuld strejkeret. Der er ikke kommet indrømmelser på nogle af de store krav der var op til overenskomstforhandlingerne, herunder ingen forbedrede forhold for skifteholds-arbejdere, ingen stigning på mindstelønnen. Kassedamer skal fortsat arbejde for under 15.000 om måneden og natarbejderne arbejde de nedslidende 37 timer. Derudover er der ikke kommet mere i ferieposen, ligeledes giver de forlig der allerede foreligger mulighed for at øge arbejdstiden lokalt ud over de 37 timer. Sidst men ikke mindst er strejkeretten voldsomt begrænset.
I alt 650.000 skal have fornyet deres overenskomst, det er en stor procentdel af befolkningen og omfatter kassedamer, sekretærer, buschauffører, rengøringskoner, håndværkere, fabriks og lagerarbejdere og mange flere arbejdsgrupper.
Afstemningsreglerne for overenskomsten er således at hvis valgdeltagelsen er under 40%, så skal minimum 25% af samtlige stemmeberettigede stemme nej for at forkaste forliget. Det vil betyde at hvis stemmeprocenten er på 35 % (227.500 stemmer) skal 71% 162.500 stemmer) af dem stemme nej, hvis forslaget skal forkastes. En nej-kampagne skal organiseres, hvis man skal opnå en tilstrækkelig høj stemmeprocent, der skal skabes bred opbakning blandt arbejderne. Debatten og argumenterne mod overens-komstforliget skal ud på alle arbejdspladser, og strejken og diskussionerne herom skal forberedes.
OK2004, som er en større samling af faglige organisationer, har besluttet at opfordre til at stemme nej til overenskomsten.
Nej-kampagnen blev besluttet på et møde i OK2004 initiativet hvor over 45 fagforeninger og arbejdspladser var repræsenteret. Det er lang tid siden at man har oplevet så stor samling i fagbevægelsen og det giver forhåbninger om at de multinationale ledere i Dansk Industri kan udfordres.
Men der er bare et problem: OK2004 har ikke i udgangspunktet tænkt sig at bruge arbejderklassens stærkeste våben nemlig at strejke deres krav igennem. I deres nyhedsbrev der blev udsendt i starten af marts står der: “Formålet med en sådan NEJ-kampagne er at få forhandlerne tilbage til forhandlingsbordet for at komme frem til noget, der i langt højere grad afspejler de stillede krav.”
At tvinge arbejdsgiverne tilbage til forhandlingerne ved at true med konflikt, er en defensiv attitude fra OK2004, for hvordan skal to parter, der allerede har forhandlet så dårlige forlig igennem, kunne komme hinanden meget nærmere. Topbureaukraterne i forbundene har allerede sagt ja til elendighederne en gang, så skal de skaffe mere kræver det et enormt pres fra neden. Uden det pres og en klar besked fra fagbevægelsens rødder der samles i OK2004-initiativet, så laver de blot et udsalg mere. Derfor går argumentet for at stemme nej hånd i hånd med argumenter for at forberede en effektiv storstrejke.
Lad os sige det højt, at en storstrejke er ønskelig for fagbevægelsen og den danske arbejderklasse, fordi det er det eneste magtmiddel som kan ændre fordelingen af kagen og vise arbejdsgiverne, Dansk Industri og de multinationale selskaber hvem der gerne vil bestemme udviklingen.
- Leder: Det mener vi
- Interview: Kampen mod umenneskelige fængslinger af afviste asylansøgere nytter noget
- Udenlandske chauffører har usle vilkår i Danmark
- “Grøn” kapitalisme – kun grøn, når der kan tjenes penge
- Derfor går finansverdenens nålestribede amok i kriminelle aktiviteter
- 1968: Året der forandrede alting
- Mere end en Saudi PR-katastrofe
- To år med Trump har mobiliseret millioner til modstand
- Almindelige menneskers historie: 3. De første store stater og de første klassekampe
Newsfeed