Banner: Socialistisk Arbejderavis

 Forside  |  Bliv medlem  |  Lokalafd.  |  Avisen  |  Kalender  |  Det mener IS/ISU  |  Links 

Bookmark and Share

Socialistisk Arbejderavis

Nr. 226 – 17. marts 2004 – side 9

Film: Tupac: “Resurrection”

Tupac – revolutionær i ord og handling

Jan Hoby

Tupac Shakur blev myrdet på åben gade i 1996 og dermed sluttede livet for en af rapmusikkens allervigtigste intellektuelle og politiske kunstnere. Med udgivelsen af filmen og soundtrakcket TUPAC: Resurrection bliver det muligt at hylde en af det sorte Amerikas sønner.

Tupac Amaru Shakur blev født i New York city af to medlemmer af det revolutionære parti de sorte pantere. Hans forældre blev skilt før han kom til verden og hans mor flyttede rundt i USA med Tupac og hans søster det meste af deres barndom. Deres liv blev det meste af tiden levet omkring fattigdomsgrænsen, men det lykkedes for Tupac at blive optaget på den prestigefyldte Baltimore School of the Arts som teenager. Det var under hans skolegang at hans kreative side begyndte at blomstere og udvikle sig. Han begynde at skrive rapmusik og spille teater. Før han nåde at få afgangs-eksamen flyttede hans familie til Marin City i CA. I de næste par levet han på gaden, indtil han mødte Shock-G lederen af Digital Underground.

I 1991 udgav Tupac sit første album 2Pacalypse Now. Et album der med sin eksplicitte og ligefremme systemkritiske lyrik blev et hadeobjekt for den fundamentalistiske kristne højrefløj i USA og den imbecile Vicepræsident  Dan Quayle angreb albummet i hans genvalgs-kampagne. I årene frem til sin alt for tidlige død forblev Tupac en torn i øjnene på magthaverne og USA gennem racistiske politistyrker.

Tupac kunstneriske multitalent viste sig med hans fantastiske rolle i Ernest Dickersons film Juice, som sikrede ham hovedrollen i John Singletons Poetic Justice. Samtidig udgav Tupac sit andet album Strictly 4 My N.I.G.G.A.Z som blev et platin album og viste en intellektuel, tankevækkende og refleksiv politisk kritiker skabelse. 1993 blev året hvor hans stjernestatus i den amerikanske ungdom nåede nye højder.

Gennem hele sin karriere oplevedeTupac det som millioner af sorte amerikanere har oplevet. At USA er racistisk i selve sin kerne og politiet er det uniformeret udtryk for racismen. Hvor end Tupac befandt sig blev han udsat for politiets chikane og lovløshed. Men Tupac var ikke kun ord uden handling, han tog den militante tradition fra de sorte panter alvorligt. Hvor end han kunne forsøgte han at dokumentere politiets racisme og overgreb på sorte amerikanere. Han trænede i våbenbrug og argumenterede på linie med de sorte pantere at de sorte amerikanere skulle bevæbne sig og vende deres våben mod systemet og det racistiske politi.

I oktober 1993 skød Tupac to korrumperet og alkoholpåvirket betjente i Atlanta, i forsvaret for en afroamerikaner. Betjentene var ikke i tjeneste, men det hindrer dem ikke i at misbruge deres magt. Anklagerne mod ham blev frafaldet og blev som en stor sejr for retten til at forsvare sig mod politibrutalitet.

Med filmen og soundtracket Tupac: Resurrection foreviger Rapmusikkens Mozart med stor værdighed og indfanger hans kunstneriske og politiske genialitet. Filmen og soundtracket er retrospektive kærligheds erklæringer fra Tupac’s moder Afeni Shakur over sin søns street-smarte indsigtsfuldhed og blasfemiske politiske kritik af kapitalismens destruktion af al værdighed.

Vi bliver præsenteret for hans karrieres bedste numre som “Panther Power” som er en af hans tidligste sange fra ca.1989. Men også de to tankevækkende sange “The Realest Killaz” og “Starin’ Through My Rear View” fra albummet Gang Related 1996 og som bygger på en sample fra Phil Collins. “In the Air Tonight” gør albummet til et radikalt manifest.

Tupac blev kun 25 år men han formåede at skabe sig et eftermæle i en alder hvor Malcolm X stadig var en småsvindler, Martin Luther King en ukendt præst og Karl Marx en småborgerlig intellektuel.

Tupac: Resurrection (soundtrack/Amaru) er udkommet.

Billedtekst:
Tupac blev kun 25 år men han formået at skabe sig et eftermægle i en alder hvor Malcolm X stadig var en småsvindler, Martin Luther King en ukendt præst og Karl Marx en småborgerlig intellektuel.

Flere artikler fra nr. 226

Flere numre fra 2004

Se flere artikler af forfatter:
Jan Hoby

Siden er vist 1847 gange.

Redirect = 0

modstand.org

Bøger

På forlaget Modstand.org finder du bøger, pjecer og meget andet.

Kontakt os

Tlf: 35 35 76 03
Mail: isu@socialister.dk

Eller brug vores kontaktside