Banner: Socialistisk Arbejderavis

 Forside  |  Bliv medlem  |  Lokalafd.  |  Avisen  |  Kalender  |  Det mener IS/ISU  |  Links 

Bookmark and Share

Socialistisk Arbejderavis

Nr. 227 – 7. april 2004 – side 3

Overenskomst 2004

Barselsfond en sejr for ligestillingen

Klaus B. Jensen

Barselsfonden er en sejr for ligestillingen – men i fagbureaukratiets kamp for et ja til overenskomsten bliver den gjort til en endnu større gevinst, end det i virkeligheden er.

SAA artikel 22704

“Tillykke frøken.... så lykkedes det endnu engang at lave et barn på Dem”

Barselsfonden fungerer som en fælles udligningsordning mellem de forskellige brancher og sikrer derved, at udgiften til løn under barsel bliver fordelt ligeligt på alle arbejdsgivere, uanset om der er tale om fag med mange eller få kvinder.

Fonden omfatter 29.000 private virksomheder i Danmark. De skal senest 1. juli 2005 årligt betale 785 kroner pr. medarbejder til fonden. I barselsfonden kan virksomhederne så få udbetalt 80 procent af de udgifter, som de har ved medarbejdere på barsel.

Den centrale barselsfond er et skridt i den rigtige retning. Den betyder at kvinder i mindre grad vil blive fravalgt, fordi eventuel barsel ikke længere vil være en stor udgift for den enkelte arbejdsgiver.

Men at kalde barselsfonden et stort skridt for ligestillingen er blot et billigt salgstrick for en dårlig overenskomst. Barselsfonden gælder dog kun for kvinder, mænd har stadigvæk kun ret til to ugers betalt barsel, og dermed er den med til at fastholde et traditionelt kønsrollemønster.

Hvad der ville have været en stor sejr for ligestillingen var at få hævet mindstelønnen, undersøgelser viser nemlig at kvinder i dag kun tjener 80% af hvad mændene gør. Størstedelen af de mennesker der arbejder på mindstelønnen er kvinder, og at få hævet mindstelønnen vil være en endnu større sejr for ligestillingen end barselsfonden.

Et nej til overenskomsten er ikke et nej til barselsfonden. Et nej til overenskomsten og en storkonflikt kan både i de aktuelle forhandlinger og på sigt være med til at styrke både ligestillingen og 650.000 arbejderes løn og arbejdsvilkår.

Flere artikler fra nr. 227

Flere numre fra 2004

Se flere artikler om emnet:
Faglig kamp 2001-2010

Se flere artikler af forfatter:
Klaus B. Jensen

Siden er vist 2732 gange.

Redirect = 0

modstand.org

Bøger

På forlaget Modstand.org finder du bøger, pjecer og meget andet.

Kontakt os

Tlf: 35 35 76 03
Mail: isu@socialister.dk

Eller brug vores kontaktside