Banner: Socialistisk Arbejderavis

 Forside  |  Bliv medlem  |  Lokalafd.  |  Avisen  |  Kalender  |  Det mener IS/ISU  |  Links 

Bookmark and Share

Socialistisk Arbejderavis

Nr. 227 – 7. april 2004 – side 3

Overenskomst 2004-interview

Stem nej, så de forstår det

Klaus B. Jensen

Interview med Jens Borking, næstformand i Træ Industri og Byg afd. 27

Afstemningen om overenskomsten for 650.000 privatansatte er godt i gang. Over 50 lokale fagforeninger og adskillige arbejdspladser landet over anbefaler igennem initiativet OK2004 et nej til overenskomsten. Kravene er højere mindsteløn, bedre forhold for skifteholdsarbejder, mindre fleksibel arbejdstid og flere penge i ferieposen.

Målet for OK2004 er at få forhandlerne tilbage til bordet, Socialistisk Arbejderavis spurgte Jens Borking næstformand i Træ Industri og Byg afd. 27 om det ikke var en defensiv tilgang til kampagnen?
“Nej det syntes jeg egentligt ikke, nej-kampagnen er bl.a. med til at vise at den er helt gal med forhandlings-systyemet, og når man forhandler på en så snæver ram-me er det vigtigt at få så mange som muligt til at stemme nej. Barselsfonden som er en rigtig god ide, er efter min mening blevet gennemført fordi der har været rumlet med et nej i krogene, og hvis der ikke var kommet en løsning på den var det helt sikkert blevet et nej.
Men der er også mange slemme ting i overenskomsten, f.eks. hele diskussionen om industriens lønklausul (herunder aftale om overarbejde i forbindelse med strej-ke, red.) først får man ingen løn og bliver idømt bod, og oven i skal man også arbejde gratis bagefter, man straffer altså 3. dobbelt. Mindstelønnen er stadig lav, under en 100 kronerseddel i timen, det er et problem først og fremmest for dem der arbejder på mindstelønnen men også i forhold til udenlandske arbejdere for der er i dag ingen der kan kon-kurrer med mindstelønnen.
Ville det være forkert at sige at barselsfonden bliver brugt til at presse en dårlig overenskomst igennem?
“Den skygger over de væsentlige krav, og i realiteten udløser den jo ikke flere penge den udvider ikke rammerne men det er godt og smadder solidarisk, og arbejdsgiverne har jo nok måttet erkende at hvis barselsfonden ikke var kommet var der mange kvinder der havde stemt nej.
Du nævner at den er gal med forhandlingssystemet, hvor ligger problemerne?
Når man står med decentrale forhandlinger, er det også afgørende at man kan stemme indenfor sit eget område, og det kan man ikke i dag (alle stemmer bliver samlet i en central pulje, red.). Det nytter jo f.eks. ikke at HK som er tilfredse kan stemme et forslag igennem og på den måde straffer de områder der ikke kan gå ind for forliget, på den måde gør man æbler og pærer ens.“
“Det ville være godt at få LO til at spille en central rolle på nogle områder, på f.eks. pension, arbejdstid, barsel – men det skal være områder vi er kollektivt enige om.“

Flere artikler fra nr. 227

Flere numre fra 2004

Se flere artikler af forfatter:
Klaus B. Jensen

Siden er vist 2215 gange.

Redirect = 0

modstand.org

Bøger

På forlaget Modstand.org finder du bøger, pjecer og meget andet.

Kontakt os

Tlf: 35 35 76 03
Mail: isu@socialister.dk

Eller brug vores kontaktside