Banner: Socialistisk Arbejderavis

 Forside  |  Bliv medlem  |  Lokalafd.  |  Avisen  |  Kalender  |  Det mener IS/ISU  |  Links 

Bookmark and Share

Socialistisk Arbejderavis

Nr. 227 – 7. april 2004 – side 6

De undertyktes ret til selv at organisere deres eget forsvar

Colin Barker

Den evige klassekamp mellem kapital og arbejde spiller en central rolle i kapitalismen. Det er marxismens ABC. Men alfabetet har mere end tre bogstaver. Klasseoverherredømmet under kapitalismen er flettet sammen med mange andre former for undertrykkelse af mennesker.

Det giver grobund for splittelse blandt de udbyttede. Marginaliserede grupper er blevet holdt nede, fordi de var ”anderledes”, og de har så igen kæmpet imod undertrykkelsen.

Religiøse forskelle er blevet spillet på for at skabe splid. Tilsvarende med racistisk undertrykkelse, som har præget hele den kapitalistiske ”civilisations” historie. Det samme med undertrykkelsen af kvinder, bøsser og lesbiske. Ligeledes med sprogforskelle og med undertrykkelsen af indvandrere.

Stillet over for undertrykkelsen er socialisters udgangspunkt altid solidaritet med de undertrykte. Med Lenins berømte udtryk har socialister altid været ”folkets tribunal”, der går op imod enhver form for uretfærdighed. Dette er ikke noget, der kan adskilles fra klassekampen. For at arbejderbevægelsen skal kunne rejse sig og overtage lederskabet af hele samfundet, må den lære altid at stå sammen med den undertrykte bonde, den forfulgte jøde eller muslim, imod sexisme og homofobi, og imod racisme.

Ingen arbejderklasse, der tolererer nogen form for ulighed, kan gøre sig selv fri. De undertrykte har ret til at bekæmpe deres undertrykkelse. I England i 2001 fremprovokerede Nazi-tæskehold, der gik amok, at de lokale asiatiske samfund i Bradford, Burnely og Oldham gik aktivt ind i forsvaret af deres lokalsamfund.

Politiet gik ind, ikke for at konfrontere fascisterne, men de mest centrale personer i modstanden. Mange unge asiater blev stemplet som ”bøller” og fik lange fængselsstraffe. Det var helt korrekt af socialister at forsvare ”bøllerne”.

Politiet stiller sig ikke på de undertryktes side. ”Institutionaliseret racisme” tager overhånd over simpel retfærdighed, selv når det drejer sig om et åbenlyst racistisk mord. Organiseret modstand er måden, hvorpå undertrykte grupper kan gøre noget ved deres situation. Kollektiv handling gør dem i stand til at forandre sig selv.

I 1950ernes USA viste studier, at kvinder hadede sig selv og foretrak mandligt selskab. Et af de storslåede resultater af kvindebevægelsen, var den nye stolthed over at være kvinde. Det var så igen med til at forandre og give nye energi til arbejderbevægelsen. Kvindebevægelsen blev inspireret af borgerretsbevægelsen, som skabte et af de store revolutionære slogans fra 1960erne: ”Black is beautiful”.

Busboycotterne og de forskellige sit-ins, marcher og de ”lange varme somre” med byopstande gav indhold og mening til den ide. Den hvide racisme led store nederlag. Da bøsser på Stonewall-baren i New York begyndte at kæmpe imod politiets forfølgelse i 1969, var det startskuddet til bøssebevægelsen. I dag er millioner af mænd og kvinder bedre i stand til at udtrykke deres seksualitet, hvilket er en nødvendig betingelse for enhver form for frihed.

Alle disse kampe har styrket dagens arbejderbevægelse. Palæstinenserne er blevet det vigtigste symbol på kampen mod undertrykkelse. Uden intifadaen ville de være forblevet et ukendt, tavst undertrykt folk.

Det ville deres lidelser ikke være blevet mindre af, men de ville have været foruden håb og stolthed, og uden allierede verden over. Intifadaen illustrerer endnu en pointe. Nogle gange bliver palæstinenserne kritiseret for at være ”voldelige”, men den israelske stats vold imod dem er uendelig meget større. Og dens vold begrænser sig ikke til de åbenlyse drab, der er hverdagskost på Vestbredden og i Gaza. Den påtvungne fattigdom og ødelæggelsen af økonomien er også vold.

En høj barnedødelighed er lige så morderisk som militærhelikoptere. Ofte er de, der begynder modstanden imod undertrykkelse isolerede. Det er netop deres modvilje imod at acceptere den fortsatte nedværdigelse, der skaber grobund for solidaritet. De sagtmodige arver ikke jorden.

Er socialisters eneste opgave at hylde enhver form for kamp imod undertrykkelse? Nogle måder at håndtere undertrykkelse på er dømt til nederlag. Et tidligt svar på racismen var ”Onkel Tom”. Det indebar at forsøge at bevise – overfor de racistiske magthavere – at sorte var herskernes nåde værdige, at søge befrielse på undertrykkernes vilkår. En opfattelse af egen svaghed lå bag sådanne ideer.

Det, der tilsyneladende er den modsatte yderlighed, terrorisme, er også en taktik, der fører til nederlag. I stedet for at bygge på masseaktivitet, bygger den på et heroisk mindretals beslutsomhed. Alt for ofte er det et resultat af håbløshed. I værste fald kan den styrke de selv samme reaktionære kræfter, den kæmper imod, ved at angribe almindelige arbejdere.

Nogle gange fører kampenes indbyrdes afhængighed til komplicerede taktiske problemstillinger. I 1960erne organiserede engelske racister en strejke imod sikhernes ret til at bære turban i busserne.

Sikh-arbejdere deltog i strejken, men med skilte med slogans om løn og arbejdsvilkår. Den racistiske strejke kollapsede af skam. Klassesolidariteten vandt. Socialister er ikke altid enige med de kampmetoder, de undertrykte vælger.

Men der ikke nogen principiel forskel fra de diskussioner, vi har i fagforeningerne om, hvordan vi bedst kan bekæmpe cheferne. I begge tilfælde tager vi udgangspunkt i solidariteten, og tager del i debatten om strategi og taktik.

Billedtekst:
Solidariteten med den palæstinensiske befrielseskamp er stor, billedet er fra den 20. marts i København, hvor der var mange palæstinensiske flag

Flere artikler fra nr. 227

Flere numre fra 2004

Se flere artikler om emnet:
Undertrykkelse

Se flere artikler af forfatter:
Colin Barker

Siden er vist 1624 gange.

Redirect = 0

modstand.org

Bøger

På forlaget Modstand.org finder du bøger, pjecer og meget andet.

Kontakt os

Tlf: 35 35 76 03
Mail: isu@socialister.dk

Eller brug vores kontaktside