Socialistisk Arbejderavis
Nr. 227 – 7. april 2004 – side 8
Multinational magt = A.P. Møller-Mærsk
Jakob Nerup
Guld image prisen 2004 til A.P. Møller. Målt og uddelt af erhvervsmagasinet Berlingske Nyhedsmagasin. Virksomheden har fået Danmarkshistoriens største overskud på 26 milliarder kroner. Det næststørste er Den Danske Bank med 13 milliarder kroner – og her ejer Mærsk ca. 30 pct.
A.P. Møller – Mærsk A/S er klodens største containerrederi og reelt blandt verdens 100 største selskaber, med en omsætning på 160 milliarder kroner og en salgsværdi på langt over 200 milliarder kroner.
I fremtiden vil hvert fjerde stykke legetøj, bukser, computere og militært isenkram være transporteret af det danske A.P. Møller – Mærsk.
A.P. Møller – Mærsk A/S er en gigant. Et dansk multinationalt selskab som har en enorm magt – og forstår at bruge den.
Demokratisk underskud
A.P. Møller – Mærsk er på mange måder det danske billede på de multinationale firmaer, som dominerer den globale kapitalisme og markederne. De største bliver stadig større, får stadig mere magt i de enkelte lande og øger det demokratiske underskud.
Vi har hørt om, at præsident Bush, vicepræsident Dick Cheney, sikkerhedsrådgiver Condoleeza Rice og mange flere i Det Hvide Hus er købt og betalt af de multinationale oliegiganter. Indflydelsen er enorm på den amerikanske udenrigspolitik. F.eks. i forbindelse med krigen mod og besættelsen af Irak eller den amerikanske boykot af klimaaftalen fra Kyoto. Og skandalerne er mange, når de multinationale bliver grådige for at sikre profitten gennem skatteunddragelse og finansiel svindel.
Marx og de multinationale
Det er ikke et amerikansk fænomen, men er selve den måde, hvorpå den globale kapitalisme har udviklet sig på. Det er ikke bare enhver afkrog af kloden, som i dag er en del af kapitalismen. Og det er ikke blot det faktum at verdensmarkedet har en udstrakt grad af arbejdsdeling. Men det er også en enorm koncentration af kapital og økonomisk magt på meget få hænder. Det er denne udvikling Marx beskriver i Det Kommunistiske manifest på følgende måde:
”I stedet for manufakturen trådte den moderne storindustri, i stedet for den industrielle middelstand trådte de industrielle millionærer, ledere af hele industrielle arméer, de moderne bourgeois’er (bougeois = herskende klasse). Storindustrien har skabt det verdensmarked, som Amerikas opdagelse forberedte. Verdensmarkedet har givet handelen, skibsfarten og trafikken til lands en umådelig udvikling.”
Marx har ikke kunnet tænke på A.P. Møller – Mærsk da han og Friedrich Engels skrev det Kommunistiske Manifest for mere end 150 år siden, men det ligner alligevel en tanke. For 100 år siden, dengang skibstransporten var dampdrevet påbegyndte det danske firma sin vej mod dominansen på verdenshavene. En vej der er gået gennem blod, statsstøtte og lavtlønnede arbejderes sved. I dag sidder A.P. Møller – Mærsk på 12-15 % af containertransporten på verdenshavene, de driver mere end 40 havne verden over og har ambitioner om endnu mere.
Den globale målsætning for A.P. Møller – Mærsk er at være altdominerende. Koncerndirektør Jess Søderberg siger det klart: ”Vi er verdensberømte i Danmark. Vi vil også gerne være verdensberømte uden for Danmark”. Og Jess Søderbergs svar på hvordan A.P. Møller – Mærsk vil gøre det, er helt enkelt: ”Vokser, vokser profitabelt”.
De vil gennem opkøb af mindre konkurrenter de næste år nå op på en global markedsandel på 25 %. For at sikre denne mulighed bygger A.P. Møller – Mærsk store havneanlæg i USA, Kina og Indien, som skal sikre at den hastigt voksende handel mellem verdens største økonomier går via A.P. Møller – Mærsk. Denne position og ambition kan ikke vokse ud af intet.
Af verdens 100 største økonomier er de 51 multinationale koncerner. Omsætningen fra verdens 500 største multinationale dominerer verdenshandlen i en sådan grad, at 1/3 af al handel foregår mellem disse multinationale og er dermed unddraget enhver form for offentlig kontrol. Det er f.eks. den trafik, som multinationale selskaber som CocaCola, Mc-Donalds og Shell benytter sig af, når de vil unddrage sig dansk skattebetaling.
Kun de stærkeste overlever
Det er en udvikling, som ikke begrænser sig til snævre økonomiske relationer, men hele den globale eksistens. Marx udtrykker det sådan:
”Bourgeoisiet har ved at udnytte verdensmarkedet gjort produktionen og forbruget i alle lande kosmopolitisk...I stedet for som tidligere at isolere sig og være sig selv nok, træder de ind i et alsidigt samkvem med hinanden, nationerne kommer til at stå i en alsidig afhængighed af hinanden. Og som det går den materielle produktion, sådan går det også den åndelige.”
Den globale kapitalisme og dens markeder er nok en jungle, hvor kun de stærkeste overlever. Men der er masser af institutioner i denne jungle, som skal afhjælpe konkurrencens uheldige elementer, f.eks. at der ikke bliver en for billig konkurrence fra mindre virksomheder i fattige lande, at patenter beskyttes og tvangsliberalisering og –privatisering af offentlige aktiver i såvel rige som fattige lande. Den globale kapitalismes kosmopolitiske markedsrelationer hedder IMF, Verdensbanken og WTO. De regionale hedder EU og Nafta.
Skattesnyd
A.P. Møller – Mærsk gør nøjagtig det samme som amerikanske, japanske og tyske multinationale. Endda med den danske stats velsignelse, når de undlader skatteoplysninger fra en lang række oversøiske selskaber og samtidig har en lovfæstet skatterabat på olien. I 2003 betalte A.P. Møller – Mærsk godt 9 milliarder til staten. Heraf er de mere end 7 milliarder kroner det statslige udbytte af A.P. Møller – Mærsks olieudvinding af den danske del af Nordsøen – det svarer til en skat på 40 %, men nettoprofitten var på enorme 30 %. Dvs. at en koncern med en omsætning på over 160 milliarder kroner kun er i stand til at betale 2 milliarder i skat?
Er verdensmarkedet så blevet til en stor relativt fri handelsplads og produktionsfabrik, hvor nationalstater er afløst af multinationale koncerner og globale institutioner? Svaret er: Tværtimod. Selvom det på overfladen kan se ud som at de multinationale gennem deres lobbyorganisationer kan bestemme udviklingen, så spiller nationalstaterne en meget vigtig rolle for de multinationale. Dels har de multinationale deres hovedkvarter og en række særlige økonomiske fordele i deres ophavsland. I USA får bilindustrien såvel statsstøtte som eksporthjælp og beskyttelse for verdensmarkedets benhårde konkurrence. I Danmark får Novo gratis alle data fra de danske hospitaler, Danish Crown landbrugsstøtte og A.P. Møller – Mærsk en krig i Irak. Marx formulerede den magt som de økonomiske herskere skabte sig sådan:
”Og endelig tilkæmpede det sig, efter at storindustrien og verdensmarkedet var skabt, hele den politiske magt i den moderne parlamentariske stat. Den moderne statsmagt er kun et udvalg, der varetager bourg-eoisiklassens fællesanliggender.”
A.P. Møller – Mærsk er et eksempel på hvor stor en magt kapitalen har over staten og parlamentet. Indenfor Danmarks grænser er den groteske aftale om udnyttelsen af den danske undergrund et oplagt eksempel. I 1962 fik A.P. Møller eneretten i 50 år for blot 1 (én) krone. I 2003 fik Mærsk retten i de efterfølgende 30 år, og til den tid forventer eksperterne at den sidste dråbe olie er suget op. Prisen er meget lille – 20 pct. af overskuddet til staten.
Kapitalens ambassadør
Ude i verden optræder den danske regering med Anders Fogh i spidsen som A.P. Møller – Mærsk’s ambassadør og general. På sit statsbesøg i Kina i februar 2004 indviede Fogh sammen med den kinesiske premierminister Wen Jiabao A.P. Møller – Mærsk’s nye gigantiske containerhal i Shanghai, og efterfølgende blev en ordre på 50 nye skibe underskrevet ved en højtidelig ceremoni i Folkets store Hal i Beijing.
Danmark deltog i krigen mod Irak, har 500 tropper placeret ved Basra og A.P. Møller – Mærsk var et af de første multinationale selskaber, som var på plads i landet. Både som olierådgivere og til at drive en af havnene i nærheden af Basra. Da den såkaldte irakiske udenrigsminister var på besøg i Danmark til høringen om Irak, havde han ikke tid til at besvare spørgsmål, fordi han skulle haste af sted til et møde – med A.P. Møller – Mærsk. Og det var ingen tilfældighed. I årevis har A.P. Møller – Mærsk sejlet forsyninger til den amerikanske hær; været involveret i olieproduktion i Qatar, Oman og Algeriet; og argumenteret for en mere offensiv dansk udenrigspolitik.
Og nu har Fogh føjet ønskerne fra Esplanaden med tilslutningen til Bush-doktrinen om præventive krige ført af de villige. A.P. Møller – Mærsk’s ambitioner om at blive altdominerende på verdensmarkedet kommer ikke til at gå ubemærket hen. Nogen skal jo betale prisen og det er næppe aktionærerne.
- Leder: Det mener vi
- Interview: Kampen mod umenneskelige fængslinger af afviste asylansøgere nytter noget
- Udenlandske chauffører har usle vilkår i Danmark
- “Grøn” kapitalisme – kun grøn, når der kan tjenes penge
- Derfor går finansverdenens nålestribede amok i kriminelle aktiviteter
- 1968: Året der forandrede alting
- Mere end en Saudi PR-katastrofe
- To år med Trump har mobiliseret millioner til modstand
- Almindelige menneskers historie: 3. De første store stater og de første klassekampe
Newsfeed