Banner: Socialistisk Arbejderavis

 Forside  |  Bliv medlem  |  Lokalafd.  |  Avisen  |  Kalender  |  Det mener IS/ISU  |  Links 

Bookmark and Share

Socialistisk Arbejderavis

Nr. 227 – 7. april 2004 – side 11

Århus

Anti-racisten Louise Gade?

Jesper Høi Kanne

Efter et forslag fra Kjeld Hvalsøe (Ø) og pres fra Enhedslisten, SF og Socialdemokraterne – vedtog et enigt Århus byråd en “nul-tolerance” politik mod de Århusianske nazister.

Baggrunden er, at det har vist sig at de århusianske nazister har været i stand til at få nyt ung blod. Det har vist sig ved den vold og de chikanerier, som de har plaget Århus med de seneste par år. Sidst viste de sig d. 20. marts ved en moddemonstration, da venstrefløjen demonstrerede ved Dansk Folkepartis Ungdoms landsmøde i Fredericia. Om aftenen angreb nazierne et ungdomshus.

For at stoppe nazisterne i White Pride/Danskfront i at rekruttere unge, tager kommunen kontakt til fodboldklubberne AGF, FC Århus samt politiet, værtshuse og sociale myndigheder.

Nul-tolerancen er fra borgerligt hold senest rettet mod unge indvandrere. Til det netop vedtagne forslag fik Brian Korsgaard (DF) da også tilføjet, at der ikke kun skulle arbejdes særligt imod højreorienteret vold, men også “religiøs ekstremistisk vold”.

Forslaget er dog et skridt i den rigtige retning. Hvilken vej politiet vælger at bruge forslaget vil vise sig. De samme politikere, der sidste sommer gav politiet mandat til at fotografere og på andre måder chikanere indvandrere, er stadig i byrådet.

Hykleriet er til at tage og føle på, når de borgerlige synes at tro, at nogle få unge utilpassede indvandrere er et større problem end nazister, der organiseret overvåger og tæsker folk, de er politisk uenige med. Sidste sommers racistiske politiadfærd og de borgerliges skræmmekampagne om indvandrere, er lige det nazisterne har brug for, for at vokse.

Århus’ borgmester Louise Gade (V), der står for en “de skal ties ihjel” linje omkring nazisterne, udtalte da også til Jyllands-Posten, at man skulle passe på, at de ikke kommer for meget frem i lyset. Men nazisterne skal afsløres offentligt. De rekrutterer nemlig ikke som andre politiske grupper med propaganda og argumenter, men med vold og had i gaderne. Flere aktiviteter er under forberedelse i det anti-racistiske netværk i Århus.

Flere artikler fra nr. 227

Flere numre fra 2004

Se flere artikler af forfatter:
Jesper Høi Kanne

Siden er vist 1541 gange.

Redirect = 0

modstand.org

Bøger

På forlaget Modstand.org finder du bøger, pjecer og meget andet.

Kontakt os

Tlf: 35 35 76 03
Mail: isu@socialister.dk

Eller brug vores kontaktside