Socialistisk Arbejderavis
Nr. 228 – 27. april 2004 – side 2
Det mener vi
Gør en forskel
Titusinder har været på gaden for at demonstrere i løbet af de sidste mange måneder, ja faktisk siden Fogh blev valgt som statsminister den 20. november i 2001. Der har været massive protester mod regeringens fremmedfjendske politik, mod forringelser på uddannelsesområdet anført af gymnasieeleverne, mod krigen mod Irak, og for bevarelse af Christiania.
Det er tid til at gøre op med det demokratiske underskud der hersker i Danmark i dag. Flertallet af befolkningen vil forsvare velfærden, ønsker ikke krig og besættelse og vil bevare Christiania. Overfor os står et flertal i Folketinget bestående af regering og Dansk Folkeparti, som vil afvikle Christiania og udvide den danske besættelsesstyrke i Irak. De fortsætter hemmelighedskræmmeriet i udenrigspolitisk nævn og Forsvarets Efterretningsvæsen. Fogh har løjet og for længst mistet sin troværdighed.
Hvordan finder flertallet i befolkningen så sit udtryk? Fagligt Ansvar, der er en sammenslutning af venstreorienterede fagforeninger og fagforeningsaktivister, forsøger at skabe nogle alternative bud til Fogh-regeringen på en konference den 28. august, her er Socialdemokratiet, SF og Enhedslisten også repræsenteret. Danmarks Sociale Forum afholdes fra den 1.-3. oktober. Den store antikrigsbevægelse mod krigen i Irak arrangerer demonstration 29. maj og bevægelsen for at forsvare Christiania vokser. Alle initiativer der, hvis de vil, kan blive stærke alternativer der kan være med til at presse regeringen.
Men det starter med at antaste ideen om at svaret alene ligger i magtens korridorer på Christiansborg. Det vigtigste element i at styrke modstanden mod Fogh og hans asociale og løgnagtige krigspolitik er at mobiliserer bredt. At de hundredtusindvis af utilfredse stemmer vi hører hver dag, i bussen, i avisernes læserbrevsspalter, på arbejdspladsen og bland vores venner og bekendte, får et konkret fysisk udtryk. Vi kan ikke vente til næste valg med at komme af med Fogh, for så er Christiania allerede nedlagt, irakerne døde og velfærden smadret.
Enhver protest, enhver bevægelse som kæder deres mærkesag sammen med modstand mod regeringen, er med til at banke endnu et søm i dens ligkiste. Christiania har potentialet som bevægelse til en tabersag for Fogh og du kan være med til at skubbe på processen.
Socialistisk Arbejderavis vil gøre sit til at bringe historierne bag kampen mod Fogh. – Men ingen historier uden aktivitet, derfor opfordrer vi dig også til at blive aktiv socialist og melde dig ind i Internationale Socialisters Ungdom (ISU).
- Leder: Det mener vi
- Interview: Kampen mod umenneskelige fængslinger af afviste asylansøgere nytter noget
- Udenlandske chauffører har usle vilkår i Danmark
- “Grøn” kapitalisme – kun grøn, når der kan tjenes penge
- Derfor går finansverdenens nålestribede amok i kriminelle aktiviteter
- 1968: Året der forandrede alting
- Mere end en Saudi PR-katastrofe
- To år med Trump har mobiliseret millioner til modstand
- Almindelige menneskers historie: 3. De første store stater og de første klassekampe