Socialistisk Arbejderavis
Nr. 228 – 27. april 2004 – side 5
Nellikerevolutionen i Portugal 1974
For 30 år siden blev et fascistisk diktatur fjernet fra magten på mindre end én dag.
Det startede kl.12.55 torsdag den 25. april 1974, da den revolutionære sang Grandola Vila Morena spillede i radioen.
Tidligt på aften samme dag blev diktaturets endeligt annonceret. Movimento das Forcas Armadas (MFA), en radikal organisation af officerer, havde stået i spidsen.
Nyheden om diktaturets endeligt spredte sig som en steppebrand. Folk kom ud i masseskala på gaderne. Titusindvis af skoleelever og universitetsstuderende gennemførte spontane demonstrationer og råbte “Ned med Fascismen”. Nelliker blev revolutionens symbol og sat i soldaternes geværløb.
Byerne blev omdannet til folkets demokratiske festivaler. Desværre sluttede revolutionen i 1975. Fra september 1974 til marts 1975 forsøgte højrefløjen at skrue tiden tilbage. Men arbejderklassen svarede igen og radikaliserede revolutionen hver gang, men hverken Socialistpartiet eller Kommunistpartiet var revolutionære partier, som ønskede at arbejderklassen skulle tage magten. I stedet stillede disse partier al deres autoritet til rådighed for den herskende klasse.
Læren af Nellikerevolutionen er stadig central for alle som vil en anden verden.
- Leder: Det mener vi
- Interview: Kampen mod umenneskelige fængslinger af afviste asylansøgere nytter noget
- Udenlandske chauffører har usle vilkår i Danmark
- “Grøn” kapitalisme – kun grøn, når der kan tjenes penge
- Derfor går finansverdenens nålestribede amok i kriminelle aktiviteter
- 1968: Året der forandrede alting
- Mere end en Saudi PR-katastrofe
- To år med Trump har mobiliseret millioner til modstand
- Almindelige menneskers historie: 3. De første store stater og de første klassekampe