Banner: Socialistisk Arbejderavis

 Forside  |  Bliv medlem  |  Lokalafd.  |  Avisen  |  Kalender  |  Det mener IS/ISU  |  Links 

Bookmark and Share

Socialistisk Arbejderavis

Nr. 228 – 27. april 2004 – side 5

PLS støtter skotske pædagoger i strejke

Klaus B. Jensen

På Pædagogstuderendes LandsSammenslutnings (PLS) årsmøde, der blev afholdt i weekenden 23. – 25. april, blev der vedtaget en støtteudtalelse til de 4500 skotske vuggestuepædago-ger der nu har strejket i 8 uger mod forringelser af deres arbejdsvilkår.

SAA artikel 22811

Brian Pedersen fra Hjørring Seminarium, der var en af forslagsstillerne, fortæller her om baggrunden for forslaget. ”Vi støtter vores kolleger rundt omkring i Danmark, og jeg mener også den solidaritet går ud over landegrænserne. Vi sender ikke bare et signal til Skotland men også til vores egen regering, så de også kan se hvad de har i udsigt hvis de fortsætter den linie de lægger herhjemme med konstante forringelser på daginstitutionsområdet. Vi accepterer ikke de her ufatteligt dårlige forhold for vores kolleger nogen steder, hverken i Danmark, Skotland eller i et helt tredje land.”

Khaled Mustapha, der på årsmødet blev valgt til faglig sekretær i PLS, bakker også op om udtalelsen.
”I PLS mener vi det er vigtigt at vi forholder os til mennesker og deres levevilkår generelt i Danmark og Europa men også på internationalt plan. Og det her er helt klart en chance for PLS til at vise at vi er en solidarisk organisation, og ikke mindst, at vi bakker op om vores kolleger rundt omkring i verden og i det her tilfælde i Skotland. Jeg mener at vi som pædagogstuderende skal støtte op om alt som går imod nyliberalismen og dens form for ondskab, hvor man direkte går ind og sætter profitten som et større mål, fremfor at sætte mennesket i centrum. Der snakkes så meget om frit valg og frie muligheder men samtidig kommer der hele tiden nedskæringer. De går efter at nedbryde arbejder-klassen og fagbevægelsen, og derfor mener vi, i den her tid, at det er vigtigt at vi forholder os til, hvordan den globale verden fungerer. F.eks. den usolidariske og usympatiske måde, hvorpå EU fører politik i dag, se blot på deres landbrugsstøtte, der rammer de fattige lande i Afrika.”

Sammen med udtalelsen blev der også besluttet at støtte de strejkende vuggestuepædagoger med 10.000 kr.

Støttebeløb kan sendes til “Nursery Nurses’ Campaign Fund“, to Unison, 14 West Campbell Street, Glasgow G2 6RX.
Yderligere information på www.unison-scotland.org.uk


Billedtekst:
“Jeg mener, at vi som pædagogstuderende skal støtte op om alt som går imod nyliberalismen“, siger Khaled Mustapha

Flere artikler fra nr. 228

Flere numre fra 2004

Se flere artikler af forfatter:
Klaus B. Jensen

Siden er vist 2723 gange.

Redirect = 0

modstand.org

Bøger

På forlaget Modstand.org finder du bøger, pjecer og meget andet.

Kontakt os

Tlf: 35 35 76 03
Mail: isu@socialister.dk

Eller brug vores kontaktside