Socialistisk Arbejderavis
Nr. 228 – 27. april 2004 – side 9
Økonomi for Antikapitalister
Fyret
Jakob Nerup
Først kom turen til Nordjylland, hvor internationale ordrer svigtede og arbejdspladser blev flyttet til billigere steder. Nu er turen atter engang kommet til det sydlige Sjælland, hvor der på blot en uge er kommet næsten 500 fyresedler.
Alle fyringer forklares som rationaliseringer, hvor produktioner skal centraliseres andre steder for at spare på omkostningerne. I forvejen er det sydsjællandske område smadret af mange års social nedtur som følge af store massefyringer og virksomhedslukninger i 80’erne.
En hel by, Holeby, mister alene 300 arbejdspladser, som den multinationale tyske koncern Man-B&W flytter delvist til Frederikshavn. Ikke fordi metalarbejderne i Frederikshavn er billigere end dem i Holeby. Ikke fordi den centraliserede produktion giver stordriftfordele eller skaber større specialisering. Den reelle grund er at arbejdskraften er billigere østpå.
Oprindelig producerede Danmark masser af de enorme diselmotorer som ligger i bunden af de mere end ½ kilometer lange skibe som besejler verdenshavene. Men i 80’erne blev produktionen flyttet til Polen. Danmark blev alene anvendt som et højt specialiseret reservedelslager. Nu kan også reservedelene laves af kompetent arbejdskraft i Østlandene, hvor de får lønninger på mellem 1/10 eller 1/3 af de danske.
Et andet aspekt ved massefyringer er de enorme omkostninger af menneskelig, social og økonomisk art det påfører lokalsamfund-ene. Når de store fabrikker lukker, så følger de små lokale underleverandører med ned. Når de lukker, så stiger arbejdsløsheden og kommunens udgifter til socialhjælp stiger, mens skatteindtægterne falder.
Beslutningen om fyringerne er taget af meget få mennesker i skræddersyede jakkesæt på fjerne kontorer i glaspalæer afskærmet fra virkelighedens skæbner af kød og blod. Her tæller kun hensynet til aktionærer-nes profitter. Her er der ikke plads til sociale hensyn, trods mange års hjælp og velvilje fra lokale fagforeninger og politikere.
Regningen for de mange års udnyttelse af lokalområdet sender de til de udnyttede selv. På næste aktionærgeneralforsamling af dem, som har købt sig til indflydelse via pengepungen, kan direktører og bestyrelsesformænd så lade sig hylde af aktionærerne.
Hjemme i Holeby, på Lolland og Falster kan de håbe på fremtiden, at nogle pengemænd måske vil lave en virksomhed og dermed skaffe jobs. Men måske kunne de tænke mindre ydmygt. De kunne sige, at de har bygget fabrikkerne og skabt profitterne med deres arbejde. Og at de har ret til en fremtid og derfor besætter fabrikkerne og tvinger aktionærerne til at forholde sig til dem som mennesker.
- Leder: Det mener vi
- Interview: Kampen mod umenneskelige fængslinger af afviste asylansøgere nytter noget
- Udenlandske chauffører har usle vilkår i Danmark
- “Grøn” kapitalisme – kun grøn, når der kan tjenes penge
- Derfor går finansverdenens nålestribede amok i kriminelle aktiviteter
- 1968: Året der forandrede alting
- Mere end en Saudi PR-katastrofe
- To år med Trump har mobiliseret millioner til modstand
- Almindelige menneskers historie: 3. De første store stater og de første klassekampe
Newsfeed