Socialistisk Arbejderavis
Nr. 228 – 27. april 2004 – side 11
Den militante kant
Læren af OK-2004
Fagbureaukratiet fik det som de ville have det. Arbejdsgiverne fik det som de ville have det. De multinationale fik det som de ville have det. Regeringen fik det som den ville det.
Minimal-overenskomsten for 2004 på det private område blev stemt igennem med nød og næppe. Kun 37% af de 650.000 medlemmer afgav deres stemme og af dem stemte kun 57,5% JA. Alt i alt minder det om valg i USA, hvor det demokratiske underskud bliver større og større p.g.a. den grundlæggende mistillid til det politiske system.
Men ikke alle faggrupper var ramt af fremmedgørelse og politisk resignation overfor deres mistillidsfolk. 93,87 procent af slagteriarbejderne, som stemte om Forligsmandens mæglingsforslag, satte kryds ved nej. Det er det største nej i NNFs historie. Også stemmedeltagelsen satte med 78,42 procent ny rekord. En afstemning der viser noget om den underliggende utilfredshed og vrede der findes i store dele af arbejderklassen.
Men hvorfor er det at den store utilfredshed ikke bliver omsat til handling og kamp? Regeringen er trængt på mange områder. Virksomhederne tjener profitter som aldrig før og alligevel ser vi ikke større strejkebevægelser. Den subjektive faktor skal findes hos den eksisterende faglige venstrefløj organiseret omkring Fagligt Ansvar, Enhedslisten og de stalinistiske postordrer-organisationer som KPiD, DKP/ML.
Deres største problem er deres grundlæggende binding og tillid til fagbureaukratiet og deres manglende tillid og tro på arbejderklassen egen styrke. Deres venstrereformistiske udsyn forhindrer dem i at se og forstå at alle tillidsfolk på venstrefløjen har en opgave i at styrke og vinde argumenterne i alle faggrupper og fagforbund. Det er ikke nok at Bryggeriarbejderne stemmer Nej og forbliver selvtilfredse med det. OK-2004 samarbejdet formåede aldrig at skære kanten og overbevise hundredtusinder af arbejdere om at der var et alternativ til fagtoppens linie. I stedet argumenterede initiativet defensivt med at stemme NEJ til mæglingsforslaget for at de samme uduelige forhandlere skulle genforhandle kravene.
Hvis den faglige venstrefløj i stedet havde turdet være venstrefløj og ikke spille fagtoppens spil og åbent var gået ud og argumenteret for landsdækkende strejker indtil der var kommet andre boller på suppen. Så kunne det have givet en masse mennesker en tro og et håb på at kamp nytter. Men når venstrefløjen ikke vil gøre politiske spørgsmål politiske og gøre OK-kampen til et spørgsmål om omfordeling af værdierne og magten i samfundet, – så vinder fagbureaukratiet, arbejdsgiverne og magthaverne.
Resultatet fra overenskomsten for 650.000 arbejdere på det private område, varsler mini-minimal overenskomst for de offentlige ansatte i 2005. Derfor bliver det vigtigt i de næste 6 – 8 måneder at drage læren af venstrefløjens manglende ideologiske, faglige og strategiske perspektiver. Læren af overenskomsten 2004 er, at hvis du ikke vil slås, så bliver du taget i hoved & røv af fagtoppen og arbejdsgiverne og aktionærerne griner hele vejen til banken.
Offentligt ansatte må allerede nu rejse diskussionerne på arbejdspladserne, tillidsrepræsentantmøderne og i netværket Nej til NY LØN OK-05 om en mere militant linie, der vil:
- udfordre magten!
- kæmpe for en omfordeling af værdierne i samfundet!
- bruge aktions og strejkevåbnet
Det er tid til forandring! Ikke mere konsensus med arbejdsgiverne!
- Leder: Det mener vi
- Interview: Kampen mod umenneskelige fængslinger af afviste asylansøgere nytter noget
- Udenlandske chauffører har usle vilkår i Danmark
- “Grøn” kapitalisme – kun grøn, når der kan tjenes penge
- Derfor går finansverdenens nålestribede amok i kriminelle aktiviteter
- 1968: Året der forandrede alting
- Mere end en Saudi PR-katastrofe
- To år med Trump har mobiliseret millioner til modstand
- Almindelige menneskers historie: 3. De første store stater og de første klassekampe
Newsfeed