Banner: Socialistisk Arbejderavis

 Forside  |  Bliv medlem  |  Lokalafd.  |  Avisen  |  Kalender  |  Det mener IS/ISU  |  Links 

Bookmark and Share

Socialistisk Arbejderavis

Nr. 229 – 19. maj 2004 – side 5

Indien

Rødt kort til Indiens fascisme

Jan Hoby

De indiske vælgere har sat en kæp i hjulet på højrefløjens ambition om at rodfæste fascismen. Valget var et rødt kort til det fascistisk ledede Bharatiya Janata Party (BJP) i regeringskoalition National Democratic Alliance.

Valget har placeret Gandhi’s socialliberale Kongresparti i centeret af indisk politik igen og ved regeringsmagten. Samtidigt har venstrefløjen fået sit bedste valg siden 1971.

Valgresultatet har rystet BJP og dets allierede i deres grundvold. For der var ingen meningsmålinger, der pegede i retning af valgets faktiske udfald. Medierne var lige så overraskede, fordi medierne også i Indien har besluttet, at 70 procent af befolkningen ikke kan skabe nyheder. Men valget viste noget andet.

I vores kyniske tid er det blevet lettere og lettere at udstille demokratiet. For det virker sjældent, og når det virker, er det kun til gavn for dem, som har magten. Men valget i Indien er en afgørende begivenhed. Det har stoppet fascisterne midlertidigt. Det har for første gang skabt rum, – begrænset rum, men rum under alle omstændigheder, for en mere progressiv økonomisk politik for Indiens fattige og arbejderklassen.

Reaktionen på valget fra den herskende klasse lod ikke vente på sig. Aktiemarkedet noterede sig sit største enkle dags fald i kurserne i 4 år. En række kapitalister truede med at trække deres investeringer ud af Indien. Med andre ord har en håndfuld meget rige og meget skruppelløse mænd forsøgt at undergrave en demokratisk beslutning fortaget af en milliard mennesker. Medierne gik i selvsving og taler om, at Indien har stemt nej til globaliseringen. Og det er rigtigt – kapitalistisk globalisering!

Der er ingen tvivl om, at der er sket et skift i styrkeforholdet mellem venstre – og højrefløjen, selvom det kan være midlertidigt. Det vigtigste kommunistparti på den indiske venstrefløj CPI(Marxister) har øget deres repræsentation markant i parlamentet, ligeledes har det andet CPI. Men vælgertilslutningen kommer primært fra tre stater. Stater, hvor venstrefløjen i forvejen står meget stærkt. Derfor er venstrefløjen nødt til at vinde opbakning i de andre stater. I staterne Andhra Pradesh og Tamil Nadu har venstrefløjen ført an i massive og militante kampe mod de upopulære statsregeringer, og da mulighederne kom, var venstrefløjen i stand til at skabe taktiske alliancer med midterpartierne og den bløde venstrefløj, så de kunne høste parlamentariske resultater af massekampene.

Sådanne kampe vil også kunne presse Kongrespartiet til at føre en mere progressiv politik og en mindre nyliberalistisk politik med et ”menneskeligt” ansigt. Venstrefløjen kan kun få øget parlamentarisk styrke, ved at udløse de kræfter, der ligger i massekampen. Gør de det, vil midten i Indisk politik ikke have andre muligheder end at give efter for venstrefløjens krav. På den anden side: Hvis venstrefløjen ikke vokser og for alvor bliver en national faktor, så bliver den historiske dom over dette valg et midlertidigt stop for Indiens voksende fascisme – ikke andet.

Læs artikler på www.zmag.org om Indiens valg:
Indian elections: Left, Right, and Centre, af Sudhanva Deshpande, Editor af LeftWord Books, New Delhi (www.leftword.com).
Mass medie vs Mass reality af P. Sainath

Se også: Chris Harman: Behind India's shock election result (Socialist Worker 1902) (www.socialistworker.co.uk/1902/sw190213.htm)

Flere artikler fra nr. 229

Flere numre fra 2004

Se flere artikler om emnet:
Indien

Se flere artikler af forfatter:
Jan Hoby

Siden er vist 2735 gange.

Redirect = 0

modstand.org

Bøger

På forlaget Modstand.org finder du bøger, pjecer og meget andet.

Kontakt os

Tlf: 35 35 76 03
Mail: isu@socialister.dk

Eller brug vores kontaktside