Socialistisk Arbejderavis
Nr. 229 – 19. maj 2004 – side 6
Gi’ EU-paverne modstand
Søren Søndergaard
Få dage efter at valget til EU-parlamentet søndag den 13. juni er afholdt vil EUs statschefer mødes og lægge sidste hånd på en ny grundlov. Dermed vil rejsen fra et Fællesmarked og til en egentlig statsdannelse være tilendebragt – en EU-stat vil se dagens lys.
Den nye grundlov vil blive ledsaget af mange flotte formuleringer om “fredens projekt”, “nærhed til borgerne” og “velstand for alle”. Men dybest set handler det om opbygning af en ny statsdannelse til gavn for storkapitalen. Indadtil med et stort fælles marked med fri bevægelighed for kapital, varer og arbejdskraft. Udadtil med en fælles udenrigspolitik, som kan varetage Unionens interesser overalt i verden. Derfor er det heller ikke nogen tilfældighed, at forslaget til forfatningstraktat indeholder en forpligtigelse for medlemslandene til militær oprustning.
EU er en klub af verdens rigeste lande – og det ændres ikke af den seneste udvidelse. Via sine landbrugsstøtteordninger til store EU-landmænd, pristilskud og ydre toldgrænser bliver de fattige lande forhindret i at sælge deres varer i EU. Samtidig bruger EU sin magt til at tvinge de samme lande til at åbne deres grænser for de europæiske koncerners varer og tjenesteydelser. De smukke ord om fri konkurrence gælder kun den ene vej.
Men EU er heller ikke til gavn for befolkningerne i EU. Det “indre marked” forhindrer, at medlemslande kan gå i spidsen og f.eks. vedtage skrappere regler mod forurening og stille højere krav til produkter og ydelser. Hvis nogen passer bedre på miljøet og sundheden, kan de andre landes virksomheder ikke tjene så mange penge, og så er det unfair konkurrence, siger den “finere” EU-logik. Derfor må et enkelt land, hvor de rød-grønne kræfter står stærkt, ikke sige nej til dåseøl, nej til kemikalier, nej til genmanipulerede fødevarer o.s.v.
Tværtimod er formålet med EU-staten at omgå de demokratiske og sociale landvindinger, som arbejderbevægelsen og andre folkelige bevægelser har tilkæmpet sig i de europæiske lande. EU-bureaukratiet i Bruxelles er næsten umuligt at påvirke for almindelige mennesker i Europa, men til gengæld er det et ideelt sted for lobbyister og kapitalinteresser. Det lyder ganske vist så tilforladeligt dansk, når EU-tilhængerne siger, at “vi” skal sidde med ved bordet. Men en arbejder er jo heller ikke medlem af Arbejdsgiverforeningen for at få en plads ved bordet!
EU er i sig selv noget skidt og vedtagelsen af forfatningstraktaten vil være yderligere et stort skridt i den helt forkerte retning. Derfor er det vigtigt at styrke EU-modstanden ved valget den 13. juni. Både for at give EU-paverne modstand i Bruxelles, men også for at få nogle repræsentanter i EU-parlamentet, som vil og kan bruge den platform til at styrke EU-modstanden i Danmark.
Søren Søndergaard er MF for Enhedslisten og kandidat til EU-parlamentet for Folkebevægelsen mod EU
- Leder: Det mener vi
- Interview: Kampen mod umenneskelige fængslinger af afviste asylansøgere nytter noget
- Udenlandske chauffører har usle vilkår i Danmark
- “Grøn” kapitalisme – kun grøn, når der kan tjenes penge
- Derfor går finansverdenens nålestribede amok i kriminelle aktiviteter
- 1968: Året der forandrede alting
- Mere end en Saudi PR-katastrofe
- To år med Trump har mobiliseret millioner til modstand
- Almindelige menneskers historie: 3. De første store stater og de første klassekampe
Newsfeed