Banner: Socialistisk Arbejderavis

 Forside  |  Bliv medlem  |  Lokalafd.  |  Avisen  |  Kalender  |  Det mener IS/ISU  |  Links 

Bookmark and Share

Socialistisk Arbejderavis

Nr. 229 – 19. maj 2004 – side 9

Økonomi for Antikapitalister

Kan det betale sig? (Copenhagen Consensus)

Jakob Nerup

Når Bjørn Lomborg i dagene 24. – 28. maj samler 10 liberale økonomer til Copenhagen Consensus, så bliver vi vidne til en sand opvisning i nyliberalistisk kynisme.

Jakob Nerup

Alle 10 økonomer tager afsæt i den liberale økonomis grundtese om, at markedet er gud, og jo mere liberalisering og nedskåret offentlig velfærd des bedre for os alle.

Omsat i praksis har de sidste 20 års globale offensiv, hvor IMF og Verdensbankens strukturtilpasningsreformer og regeringernes demontering af velfærden er foregået, sat et skræmmende regnestykke op. Afrika er på randen af graven med sult, sygdom og isolation; Sydamerika i knæ økonomisk; Østeuropa blevet verdens mest klassedelte; Vesteuropa ramt af den skrumpende velfærd. De eneste som jubler, er de multinationale, de er blevet stinkende rige.

Lomborgs håndgange mænd skal ud fra denne teori fiktivt bruge 50 milliarder $ på at prioritere mellem klimaændringer, smitsom-me sygdomme, konflikter, uddannelse, finansiel ustabilitet, korruption, underernæring og sult, befolkningsmigration, kloakering og vand, subsidier og handelsbarrierer. Alene dette udgangspunkt, hvor menneskelige behov gøres op i en slags finanslov, og hvor økonomen skal ordinere medicinen frem for lægen, viser kynismen i denne nyliberale økonomiske tankegang.

Alene overskuddet fra verdens 100 største multinationale ville kunne opfylde alle disse ovenstående opgaver. Tænk blot på at A.P. Møller – Mærsk og de danske banker tilsammen havde næsten 50 milliarder kr. i overskud i 2003. Eller på at EU’s landbrugsstøtte udgør 60 milliarder $, en støtte som samtidig gør millioner af mennesker i udviklingslandene brødløse.

Bevægelser som fx miljøorganisationen Friends of the Earth og Attac, samt utallige andre har påvist i et utal af rapporter, at alle de ovennævnte problemer er skabt af regeringer og multinationale, som bruger de liberale økonomiske teorier som guidelines for indretningen af kloden til deres velbehag. De vil med sikkerhed kun komme med forslag til fordeling af elendigheden, som så skal vise den gode vilje.

Som et modtræk har en række danske NGO’ere (SID, MS, Dansk Naturfredningsforening, Attac, m.fl.) arrangeret Global Conscience, der siger at ” de industrialiserede lande har tilstrækkelige ressourcer til at kunne forbedre miljøet og bekæmpe fattigdommen på samme tid”. Det er jeg helt enig i. Det store spørgsmål er så hvordan.

Det er langt fra nok at lave lidt mere statsregulering og hjælp til de fattigste, fordi det er selve mekanismerne i den globale kapitalisme, som er problemet. Selv om vi havde pengene til at løse alle problemerne ville de opstå igen og igen, indtil vi har fået ændret grundlæggende på samfundets indretning. Løsningen er enkel. Afskaf kapitalismen og sæt mennesker før penge.

Flere artikler i serien Økonomi for Antikapitalister

Flere artikler fra nr. 229

Flere numre fra 2004

Se flere artikler af forfatter:
Jakob Nerup

Siden er vist 2700 gange.

Redirect = 0

modstand.org

Bøger

På forlaget Modstand.org finder du bøger, pjecer og meget andet.

Kontakt os

Tlf: 35 35 76 03
Mail: isu@socialister.dk

Eller brug vores kontaktside