Socialistisk Arbejderavis
Nr. 230 – 16. juni 2004 – side 9
Økonomi for Antikapitalister
Olie-krise
Jakob Nerup
Næsten 10 kr. for en liter benzin og 42 $ for en tønde råolie på det globale marked. Oliekrisen er over os. Spørgsmålet er så, hvad der har skabt den og hvad det betyder – og ikke mindst hvem der rammes hårdest.
Lad mig starte med det sidste. Mærsk og de andre velhavende har ingen problemer med at betale hverken dyrere benzin eller fyringsolien til deres palæer. Men for den almindelige familie med et belånt hus, 1½ indkomst og to børn, er en ekstraregning på 2.500 kr. meget, når den ikke kan trækkes fra i skat.
Langt mere ubarmhjertigt og dødeligt rammer de stigende oliepriser verdens fattigste lande. I Afrika reduceres væksten med 3 % i følge IMF, mens det kun er 0,4 % i Eurolandene. De producerer ikke selv tilstrækkeligt med olie og må derfor købe den i dollars. For at gøre dette må de bruge af de sparsomme valutabeholdninger, som bl.a. skaffes via lån hos IMF og Verdensbanken. Dermed øges gælden og fattigdommen vokser, fordi pengene bruges på import af olie i stedet for mad, sundhed, uddannelse og social sikring.
Selv i et land som Nigeria, som er verdens 7. største olieproducent giver det problemer. Fordi det meste af olien raffineres af de multinationale i andre lande, er landet nødt til at importere Benzin. Og nu har de lempet prisstøtten, så benzinen er steget med 40 % til 2,45 kr. pr. liter. Og det er rigtig meget, når 70 % af befolkningen lever for under 1 dollar om dagen.
Danske firmaer er i stigende grad begyndt at forsikre sig mod de stigende oliepriser, fordi de frygter en himmelflugt som i 70’erne. Her steg priserne på kort tid til det 4-dobbelte og det skabte fabrikslukninger, nedskæringer og massefyringer. Så vidt er det endnu ikke kommet og generelt ligger danske produktionsvirksomheder i den energieffektive top, mens konkurrenterne i Europa og specielt USA bruger langt mere. Men ingen kender smertetærskelen for industrien i hverken Danmark, Europa eller internationalt.
En ting er dog sikker. Verdensøkonomien er meget sårbar, fordi den spinkle fremgang bygger på en voldsom vækst i Kina, krigsproduktion i USA og overgearet låntagning. Den kinesiske økonomi bliver forsøgt holdt tilbage af myndighederne, fordi den er ved at overproducere og delvist bygger på meget risikable lån. Men det helt afgørende element i den nuværende oliekrise er usikkerheden om Mellemøsten.
USA’s besættelse af Irak har hverken skabt en mere sikker forsyning af olie til verdensmarkedet eller ro i regionen. Tværtimod, så er usikkerheden vokset og spreder sig til Iraks naboer. Terrorangrebene på vestlige oliefolk i Saudi Arabien har yderligere øget priserne, og det stopper ikke, fordi den sociale og politiske utilfredshed med de saudiske sheiker er enorm.
Når den danske statsminister ikke taler om oliepriser, så skyldes det sikkert at hans bedste ven, Mærsk Mc-Kinney Møller, tjener milliarder på de skyhøje oliepriser. Det samme gør Mærsk’s aktionærer og dem er der mange af blandt de rige i Danmark. Det samme er tilfældet hos Bush’ olievenner og Blairs ditto. A.P. Møller, Shell, BP, Exxon kom ud af 2003 med gigantiske milliardoverskud og det vil givet blive endnu større i 2004.
Som magthavere skal de jo balancere mellem deres grådighed efter ekstra profit og faren for at industrien bliver kastet ud i en krise som i 70’erne. Men uanset hvilken beslutning de tager, så er det os der skal betale regningen.
Det er absurd, eftersom der suges mere olie ud af den danske undergrund, end Danmark forbruger, så faktisk behøver vi ikke blive ramt af denne krise. Altså hvis ikke Fogh havde foræret den til Mærsk.
Og det er vel utænkeligt at det danske Folketing dekreterer et prisloft på benzinen og ganske enkelt bestemmer, at de multinationale olieselskaber må leve med mindre profit. Så det er stadig dig og mig som skal betale, mens Mærsk tælles de ekstra penge.
- Leder: Det mener vi
- Interview: Kampen mod umenneskelige fængslinger af afviste asylansøgere nytter noget
- Udenlandske chauffører har usle vilkår i Danmark
- “Grøn” kapitalisme – kun grøn, når der kan tjenes penge
- Derfor går finansverdenens nålestribede amok i kriminelle aktiviteter
- 1968: Året der forandrede alting
- Mere end en Saudi PR-katastrofe
- To år med Trump har mobiliseret millioner til modstand
- Almindelige menneskers historie: 3. De første store stater og de første klassekampe