Socialistisk Arbejderavis
Nr. 23 – Oktober 1986 – side 2
Sydafrika
Sort modstand ikke knækket
Karin Ladefoged
Da undtagelsestilstanden blev indført 12. juni i år blev omkring 900 ledende fagforeningsmedlemmer fængslet. På femte måned sidder de stadig isoleret fra kammerater og familie.
De sortes fagforeninger fungerer og vokser på trods af arrestationerne. Metalarbejderforbundet (MAWU) har på seks måneder rekrutteret 14.000 og minearbejderforbundet (NUM) har i løbet af de sidste syv måneder fået 80.000 nye medlemmer.
Et nyt lag af tillidsfolk har overtaget, og der er stadig mange strejker. Undtagelsestilstanden har givet fagforeningerne problemer, men også vigtige erfaringer til at bygge videre på i kampen mod apartheidregimet.
Ekstreme forhold
Brian Williams fra det sydafrikanske elektrikerforbund (EAWU) udtalte under et besøg i London i sidste måned, at “Undtagelsestilstanden har haft stor effekt på den måde arbejderne kan organisere sig på.”
Arbejdsgiverne bruger tilstanden til deres fordel, siger Williams. De forsøger at smadre fagforeningerne ved at forfølge, chikanere og fyre de, der er organiseret. Bevæbnede sikkerhedsvagter ansættes på virksomhederne og politiet bruges med jævne mellemrum til at provokere de arbejdende.
Ved strejker og overarbejdsstop ansætter ledelsen hvide skruebrækkere. Arbejdsgiverne bruger alle metoder, fængslinger, sortlistning og hæren i forsøget på at ødelægge arbejdernes muligheder for at organisere sig.
“Alle fagforeningsfolk og socialister ville føle afsky overfor den behandling deres brødre og søstre udsættes for i Sydafrika. Men de kan gøre noget ved det. En af de bedste måder er ved at adoptere en af de fængslede,” slutter Brian Williams.
Konkret støtte
Direkte solidaritet fra klubber og fagforeninger til de fængslede fagforeningsfolk i Sydafrika kan og skal opbygges. På efterårsgeneralforsamlinger og i klubber bør der rejses forslag om at “adoptere” fanger. Kampen mod apartheidregimet er en fælles kamp.
Navne og adresser på fængslede sydafrikanske fagforeningsfolk kan formidles af Socialistisk Arbejder Avis på telefon 06-121477.
Soweto slås
På Sowetos husmure står budskabet klart: "Betal husleje og gå døden i møde." Siden juli har huslejeboycotten præget Soweto. Den menes at omfatte omkring halvdelen af byens husstande og er en protest for dels at få militæret ud af bydistriktet og specielt skolerne, dels imod enorme huslejestigninger og elpriser.
41 andre bydistrikter deltager i boycotten. Nogle af dem, Sebokeng, Evaton og Sharpeville, har tilbageholdt huslejer siden september 1984. Flere gange har det forhadte lokale politi, de såkaldte "blackjacks", forsøgt at sætte folk på gaden, og det er endt i brutale gadekampe og blodbad.
Kampen fortsætter
En af Soweto’s beboere udtrykker det sådan: “Det eneste, der er helt klart er, at hvis de har tænkt sig at sætte folk på gaden i et stort omfang, så bliver de nødt til ubetinget at massakrere os alle. For de vil møde modstand – beboerne vil slås.”
Det er helt sikkert, at undtagelsestilstanden ikke har genoprettet roen i Sydafrika. Over 2200 mennesker er blevet dræbt i urolighederne siden september 1984 – deraf ca. 270 siden indførelsen af undtagelsestilstanden den 12. juni i år.
Aktiviteten omkring huslejeboycotten er et eksempel på, at de sortes modstand langt fra er slået ned. Selv om mange organisationer i byerne er forsøgt ødelagt af arrestationer, så står et nyt lag bare parat til at overtage de arresteredes pladser.
Botha’s mål med undtagelsestilstanden var at knuse de sortes organiseringer. Men det eneste, han har opnået, er at lette det pres, den ekstreme højrefløj har udgjort.
Den sorte arbejderklasses organiseringer er svækkede men ikke knust. Modstanden i boligkvarterene fortsætter. Imens forsøger den dominerende politiske kraft ANC at få resultater via diplomati.
De har for nylig haft samtaler med Englands konservative udenrigsminister Geoffrey Hoser og sågar Reagan-administrationens særlige udsending i det sydlige Afrika, Chester Crocker.
USA’s og Englands dybeste ønske er at bevare deres kapitalinteresser i landet. Den samme blodstænkte kapital, som var ansvarlig for ulykken i Kinross-minen, som kostede 177 mennesker livet.
Billedtekst:
Militærpatruljerne har endnu ikke forladt beboelsesdistrikterne.
- Leder: Det mener vi
- Interview: Kampen mod umenneskelige fængslinger af afviste asylansøgere nytter noget
- Udenlandske chauffører har usle vilkår i Danmark
- “Grøn” kapitalisme – kun grøn, når der kan tjenes penge
- Derfor går finansverdenens nålestribede amok i kriminelle aktiviteter
- 1968: Året der forandrede alting
- Mere end en Saudi PR-katastrofe
- To år med Trump har mobiliseret millioner til modstand
- Almindelige menneskers historie: 3. De første store stater og de første klassekampe