Socialistisk Arbejderavis
Nr. 23 – Oktober 1986 – side 4
Spørgsmål vi ofte møder
Er vi alle egoister?
Martin B. Johansen
En grundlæggende drivkraft for socialister er ønsket om at skabe et samfund med lighed, frihed og materiel velstand for alle mennesker. “Det er vi enige i,” siger de borgerlige, “men et samfund med fælleseje er bare en smuk ide, som ikke kan realiseres. Mennesket er nu engang egoistisk og aggressivt.”
Argumentet om menneskets natur er op gennem historien blevet brugt – og bruges stadig – af den herskende klasse til at forsvare den bestående samfundsorden. Mennesket fremstilles som et dyr, der handler efter bestemte instinkter.
På den måde har argumentet om den menneskelige natur vist sig at være et uhyre føjeligt argument: Alle ubehageligheder under kapitalismen kan bortforklares med et skuldertræk. Krig? I stenalderen sloges de også, for mennesket er jo aggressivt. Racisme? Det er vel naturligt, at mennesket føler sig utryg over for det fremmedartede. Og så videre.
Fællesskab
Men argumenterne om, at mennesket er egoistisk og aggressivt af natur, holder ikke stik. Der findes ingen pålidelige beviser for, at de oprindelige jægersamfund førte krig mod hinanden. Af den simple grund, at befolkningstætheden var så lav, at der var rigeligt af mad til alle, og at der derfor ikke eksisterede nogen “privat ejendomsret”.
For 50 år siden forsøgte nogle videnskabsmænd at lave intelligensprøver på indianere i USA. De opdagede, at det blandt Sioux-indianerne blev betragtet som “forkert at besvare et spørgsmål i nærvær af andre, som ikke kendte svaret”. Og Hopi-indianerne nægtede ganske enkelt at besvare spørgsmålene hver for sig – de ville løse opgaverne i fællesskab.
Blandt indianerne overskyggede fællesskabsfølelsen fuldstændigt ideen om konkurrence mellem individer. Fordi stammens overlevelse var betinget af, at jagten – “produktionen” – blev foretaget kollektivt. Her var egoismen en ganske unaturlig ting.
Kapitalistisk moral
Den borgerlige ideologi om, at mennesket fra naturens hånd er ondt og egoistisk, har altså ikke rødder i virkeligheden, men bygger på det kristne dogme om syndefaldet. Det er et dogme om, at mennesket kun kan få syndsforladelse og komme i Himmelen ved at underkaste sig højere magter.
I Middelalderen brugtes kristendommen som forsvar for adelens rettigheder: Herrer og tjenere var indsat i deres pladser på jorden af den almægtige Gud.
Men den kristne moral lever også i dag. Den bruges til at få mennesker til at skamme sig over deres seksualliv i stedet for at føle glæde. Og frem for alt bunder teorien om menneskets ondskab i kristendommen.
Den bruges som forsvar for at opretholde en undertrykkende statsmagt og den herskende klasses privilegier: Hvis man overlod styringen af samfundet til almindelige mennesker, så ville det hele falde fra hinanden, fordi mennesker er grådige og aggressive. Vi skal holdes i snor.
Som det fremgik af eksemplet med indianerne, er det den måde et samfund er organiseret på, der afgør, hvad der er naturligt. Det herskende menneskesyn i et samfund, som er baseret på privat ejendom og konkurrence, vil være et udtryk for, hvordan samfundet fremstår for den herskende klasse.
For den enkelte kapitalist består virkeligheden i en evig konkurrence med andre “den enes død, den andens brød”. Konkurrencen mellem de enkelte kapitaler er fundamental for kapitalismen. Derfor bliver den herskende ideologi domineret af ideen om, at det er “naturligt” at konkurrere, at klare sig på andres bekostning.
Samtidig er de individualistiske løsninger i kamp med andre ofte den eneste udvej for en arbejder, som ønsker at sikre sig et godt liv indenfor den nuværende samfundsorden: tage mere overarbejde, slække på sikkerhedskrav, knokle hurtigere.
Menneskets natur
Den borgerlige ideologi om menneskenaturen siger altså ikke noget om, hvad der er “naturligt”, men udtrykker den herskende klasses moralbegreber. Ideologien dækker over, at borgerskabet i virkeligheden ikke stræber efter lighed og velstand for alle, men efter størst mulig profit.
Den borgerlige ideologi overfører konkurrencen mellem enkelte kapitalister til konkurrence mellem enkelte mennesker. Men det afgørende skel under kapitalismen går ikke mellem enkeltindivider, men mellem klasser.
Og det er netop, når arbejderne udtrykker sig som samlet klasse, at teorien om menneskets egoisme viser sig forkert og afløses af solidaritet og kollektiv beslutsomhed. Det er i arbejderklassens kamp mod udbytningen, at et alternativt menneskesyn bygges op.
For ganske vist siger vi, at den menneskelige natur er et produkt af de sociale og materielle omgivelser. Men omvendt skabes disse omgivelser ikke af sig selv, men af mennesker. Og når arbejderne forandrer deres omgivelser, så forandres de også selv.
Det er i arbejderklassens konfrontation med borgerskabet, at arbejderklassens forestillinger om samfundet og menneskets natur kan ændres. I strejker lærer arbejderne, at de kan organisere møder, holde taler og en masse andet, som de før troede kun var beskåret akademikere og direktører at finde ud af. I stedet for egoisme finder man solidaritet og fællesskab.
Hvis mennesket er egoistisk, så er de engelske minearbejdere en helt speciel slags mennesker. For under minestrejken 1984-85 blev der ikke rapporteret om ét eneste tilfælde af svindel med indsamlede penge. Ikke egoisme og grådighed, men sammenhold.
Socialisme forandrer
En revolution, hvor arbejderklassen erobrer magten fra borgerskabet, vil radikalt ændre de gamle ideer om egoisme og aggressivitet. I revolutionen lærer arbejderklassen, at den selv kan styre produktionen og samfundet – at der ikke er behov for at underkaste sig en anden klasses ledelse.
Under socialismen er der ikke plads til den grådige og egoistiske menneskenatur – den bliver “unaturlig”. Først og fremmest fordi det ikke længere vil være muligt at tjene penge på andres arbejde. Fordi samfundet organiseres omkring den kollektive ejendomsret til produktionsmidlerne, vil der ikke være ansporing til konkurrence mellem enkeltindivider.
I det kapitalistiske samfund kan egoisme og grådighed føre til en bedre levestandard for enkelte. Men under socialismen bliver egoismen til en ubrugelig egenskab, fordi det ikke vil være muligt at berige sig på andres bekostning. En ting er sikker: Det bliver bedre under socialismen.
Billedtekst:
Blandt indianerne er fælleskabet vigtigere end konkurrencen blandt individerne.
- Leder: Det mener vi
- Interview: Kampen mod umenneskelige fængslinger af afviste asylansøgere nytter noget
- Udenlandske chauffører har usle vilkår i Danmark
- “Grøn” kapitalisme – kun grøn, når der kan tjenes penge
- Derfor går finansverdenens nålestribede amok i kriminelle aktiviteter
- 1968: Året der forandrede alting
- Mere end en Saudi PR-katastrofe
- To år med Trump har mobiliseret millioner til modstand
- Almindelige menneskers historie: 3. De første store stater og de første klassekampe
Newsfeed