Banner: Socialistisk Arbejderavis

 Forside  |  Bliv medlem  |  Lokalafd.  |  Avisen  |  Kalender  |  Det mener IS/ISU  |  Links 

Bookmark and Share

Socialistisk Arbejderavis

Nr. 231 – 3. august 2004 – side 2

Danmark på kant med menneskerettighederne

Poul Erik Kristensen

Danskere og udlændige får dagligt krænket deres menneskerettigheder på grund af den stramme danske udlændingelov. Det fastslog Europarådets menneskeret-tighedskommissær, Alvaro Gil-Robles, da han i starten af juli udgav en rapport med skarp kritik af Danmark. Menneskerettig-hedskommissæren kritiserer i rapporten den danske udlændingepolitik, og fastslår, at Danmark uden tvivl overtræder konventionerne om menneskerettigheder.

“Loven er ikke nødvendigvis i sig selv et brud pAå konventionen, men den måde, som loven er formuleret på, øger risikoen for konventionsbrud i praksis. Vi er blevet gjort opmærksomme på flere konkrete sager, hvor konventionenA er blevet brudt“.
Blandt de punkter, som kritiseres af Europarådet er den forkætrede regel, som giver afslag på familiesammenføring, hvis ikke begge ægtefæller er over 24 år.
Såvel regeringen, deres skødehund i Dansk Folkeparti og Socialdemokraterne er dog fløjtende ligeglade med kritikken.
Flygtninge- og Integrationsminister, Bertel Haarder, er nærmest glad for kritikken, mens socialdemokraterne er parate til at vente flere år på en domstolsafgørelse for at finde ud af om reglerne for familiesammenføring overtræder menneskerettighederne. Det er nemlig forudsætningen for, at de vil være med til at ændre reglen.
Herhjemme deler en række eksperter Europarådets kritik. Det gælder blandt andet Institut for Menneskerettigheder.
“Loven er lavet for at forhindre tvangsægteskaber, og staten har faktisk en forpligtelse til at gribe ind over for tvangsægteskaber. Problemet er, at loven rammer mange andre, som ønsker familiesammenføring, men som ikke er indblandet i et tvangsægteskab. For den gruppe er loven et indgreb i deres ret til et familieliv og dermed en overtrædelse af konventionen“, siger afdelingsleder i Institut for Menneskerettigheder, Birgitte Kofod Olsen til Politiken.
“Ifølge de seneste undersøgelser er det langt størstedelen af dem, som søger familiesammenføring, der ikke er indblandet i et tvangsægteskab, og dermed er loven langt ude af proportion med de problemer, som tvangsægte-skaber udgør“, siger hun.
Også professor i men-neskerettigheder ved Aarhus Universitet, Jens Vedsted Hansen, mener, at reglerne er i strid med Den Europæiske Menneskerettighedskonven-tion.
“I loven er der en undtagelsesbestemmel-se omkring for eksempel 24-årsreglen.
Hvis myndighederne mekanisk håndhæver 24-årsreglen uden brug af undtagelsesbestemmel-sen, vil det i en række tilfælde være en krænkelse af menneskerettighedskonventionen“, siger han.
Politisk er det stort set kun de radikale, der har kastet sommerdynen til side, og krævet 24 års-reglen fjernet. Marianne Jelved har krævet at Lykketoft og de øvrige socialdemokrater dropper reglen, hvis de vil tilbage på ministertaburetterne.
Selvom de radikale så er kommet med et underligt forslag om en grænse på 21 år i stedet, er det beskæmmende at både Enhedslisten og SF har været tavse.
Det vil godt nok sige. SF’s formand, Holger K. Nielsen, trådte noget vande, da Marianne Jelved kom med sit ultimatum. Eller som han udtalte til
radioavisen.
“Vi er godt nok imod reglen, men at stille det som ultimatum overfor
socialdemokraterne er ikke klogt, da det kan forhindre et regeringsskifte.
I stedet for tavshed, burde socialisterne i SF og Enhedslisten havde gået i offensiven. Problemet med 24 års-reglen er ikke kun, at den er et brud på menneskerettighederne, men at det et forkert, at staten skal bestemme hvem man ønsker at gifte sig med.

poulerik@socialister.dk

Flere artikler fra nr. 231

Flere numre fra 2004

Se flere artikler af forfatter:
Poul Erik Kristensen

Siden er vist 3890 gange.

Redirect = 0

modstand.org

Bøger

På forlaget Modstand.org finder du bøger, pjecer og meget andet.

Kontakt os

Tlf: 35 35 76 03
Mail: isu@socialister.dk

Eller brug vores kontaktside