Socialistisk Arbejderavis
Nr. 23 – Oktober 1986 – side 8
Oscar Negt: “Det levende arbejde – den stjålne tid”
Tom Christiansen
Oskar Negt: Det levende arbejde – den stjålne tid. Forlaget Politisk Revy. Bogen var august måneds tilbud fra Socialistisk bogklub.
KAMPEN FOR NEDSAT arbejdstid har altid spillet en central rolle for arbejderklassen. Det er kampen for at mindske udsugningen af arbejdskraften. Det er kampen for, at den teknologiske udvikling kommer arbejderklassen til gode.
Ikke mindst i dag med massearbejdsløsheden – også i de højt industrialiserede lande – er kampen for 35 timers arbejdsuge vigtig.
Med ny teknik, nye produktionsmetoder og bedre uddannelse af arbejdskraften har arbejdsgiverne smidt hundredtusinder på porten, mens andre har måtte sætte tempoet op for at følge med de nye maskiner.
Årsagen er, at arebjdsgiverne har to måder at forøge udbytningen af arbejdskraften. Den ene måde er, at lade arbejderne slide så længe som muligt. Den anden er at få arbejderne til at sætte tempoet i vejret.
Gennem fastsættelse af otte timers arbejdsdag er det i dag ikke muligt at udvide arbejdsdagen generelt. Derfor satser arbejdsgiverne på det øgede tempo. Og de har aldeles ikke tænkt sig, at den ekstra fortjeneste skal ædes op af kortere arbejdstid. Det er ikke for arbejdernes blå øjnes skyld, at der investeres milliarder i nye produktionsmetoder.
I DANMARK fik vi ved sidste overenskomst kun nedsat arbejdstiden med en time om ugen – tolv et halvt minut om dagen.
Det er ikke nok til at redde de tusinde arbejdspladser, som bryggeriarbejderne kæmpede for i foråret 85 under mottoet "teknologien skal aflaste os – ikke afskaffe os". Bryggeriarbejderne tabte blandt andet fordi, der ikke blev rejst en bred mobilisering på kravet om 35 timers arbejdsuge.
OSKAR NEGT har med sin bog Det levende arbejde – den stjålne tid forsøgt at overbevise fagtoppen om nødvendigheden af kampen for 35 timers arbejdsuge i Tyskland.
I de seneste år har den tyske fagbevægelse mærket et markant fald i procenten af organiserede. Dette skyldes dels større arbejdsløshed, men også manglende tiltro til fagbevægelsen. Et år efter, at Negts manuskript første gang blev offentliggjort som en tale på en fagforeningskonference, kom den tyske storstrejke inden for metal- og typografområdet for 35 timers arbejdsuge. Æren for dette kan næppe tilskrives Oskar Negt, men mere den betrængte situation, som fagbureaukratiet var kommet i på grund af de svigtende medlemstal.
NEGTS IDÉ om at henvende sig til fagbevægelsens top, for at få dem til at skabe forandringerne, har endnu engang vist sig ikke at være særligt effektiv.
Strejken i Tyskland var ikke nogen succes. Først og fremmest fordi kampen ikke blev opbygget fra gulvet, men også fordi det kun var en begrænset del af arbejderklassen der kæmpede. Bureaukraterne var bange for, at en for effektiv strejke ville løbe dem af hænderne.
Bureaukraterne beholdt grebet om strejken, og arbejderne fik en arbejdsuge på mellem 37 og 39 timer. Desværre har Negt skrevet sin bog i et meget svært forståeligt sprog. Det begrænser dens læseværdighed meget.
Billedtekst:
Tyske metalarbejdere demonstrerer i kampen for en 35-timers arbejdsuge.
- Leder: Det mener vi
- Interview: Kampen mod umenneskelige fængslinger af afviste asylansøgere nytter noget
- Udenlandske chauffører har usle vilkår i Danmark
- “Grøn” kapitalisme – kun grøn, når der kan tjenes penge
- Derfor går finansverdenens nålestribede amok i kriminelle aktiviteter
- 1968: Året der forandrede alting
- Mere end en Saudi PR-katastrofe
- To år med Trump har mobiliseret millioner til modstand
- Almindelige menneskers historie: 3. De første store stater og de første klassekampe
Newsfeed