Banner: Socialistisk Arbejderavis

 Forside  |  Bliv medlem  |  Lokalafd.  |  Avisen  |  Kalender  |  Det mener IS/ISU  |  Links 

Bookmark and Share

Socialistisk Arbejderavis

Nr. 233 – 22. september 2004 – side 4

Interview med christianit

Christiania forsvares i provinsen

Lene Junker

Forsvaret af Christiania breder sig til provinsen et par aktivister fra Christiania har været på gaden i Odense i hele uge 38, Lene Junker fra Socialistisk Arbejderavis har talt med christianit Morten Lerhard

“Hvordan har det været at være Forsvar Christiania aktivist i Odense?
“Når man til daglig bevæger sig rundt på Christiania, er det tankevækkende at stå på gaden fire dage i Odense. Rigtig mange, ikke mindst fra forskellige miljøer af unge, synes at Odense trænger til en omgående og omfattende christianisering, med oprettelse af befriede zoner, radikale gør-det-selv forandringer i bybilledet og ungdomsboliger centralt i byen, blandt andet i de mange tomme kontorlokaler. At gå på det centrale fodgængerstrøg klokken 18 en torsdag er som at bevæge sig gennem det indre af en kæmpestor ligkiste. Hvor er det dog dødssygt, at pengemagten får lov til at rasere byens gader med sin middelmådige pænhed. Der hviler en tung dyne, sådan rent mentalt, over folk, måske fordi der ikke er nok samling blandt de lokale kræfter? Alt hvad Odense behøver, er nogen til at organisere konkrete aktiviteter, der forandrer og rykker menneskers liv og bevidsthed. Det er også Christianias metode. Det var forresten dejligt at så mange odenseanere tog varmt imod os. Heldigvis kunne Stine og jeg besvare alle de nysgerrige spørgsmål, vi fik. Mange vil uden tvivl komme over til vores demo den 5. oktober.“

I fik også lejlighed til at bidrage til demoen, der blev holdt i anledning af Dansk Folkepartis møde om lørdagen. Hvad skete der?

“Efter politiets forsinkelse af arrangementet, med retssikke-rheds-mæssigt dybt problematiske præventive anholdelser, kom demoen ned og slog ring om Forsvar Christiania boden. Vi var glade for gennem hele ugen at opfordre folk til at slutte op om demoen, og opbakningen gav en sødt kildrende fornemmelse i kroppen, med klimaks da “Bevar Christiania“ gjaldede som et kæmpemæssigt gaderåb gennem Odense, men først var vi selv blevet paf, da optoget nærmede sig. Næsten alle var klædt i sort. Jeg behøver ikke fortælle, hvad det minder om. De antifascistiske græsrødder bliver nød til at se selvkritisk på deres egen sekterisme. Rækker de ud? Eller skræmmer de folk væk? Modstanden mod at gøre Danmark til et tilbagestående samfund, der også omfatter kampen for at forsvare Christiania, er nød til at foregå på bredere basis. Hvor var beboerforeningerne, fagbevægelsen og de lokalt kendte spydspidser?

Samtidig er det værdifuldt at nogen prøver at holde check på nazi-småbander, som de der prøvede at markere sig den lørdag i Odense, og det kan måske forklare den militante stil. Udover at det er bandernes bagmænd, der er de interessante at ramme. Og de taktiske fodfejl kan selvfølgelig ikke skjule, at arrangører og deltagere i demonstrationen hører til blandt til de mest opmuntrende personer i deres generation.

Men vi var alligevel glade for i en tale at opfordre demonstranterne til at prøve med lidt flere farver næste gang. Mangfoldighed, vi mener det faktisk.“

Flere artikler fra nr. 233

Flere numre fra 2004

Se flere artikler om emnet:
Christiania

Se flere artikler af forfatter:
Lene Junker

Siden er vist 2807 gange.

Redirect = 0

modstand.org

Bøger

På forlaget Modstand.org finder du bøger, pjecer og meget andet.

Kontakt os

Tlf: 35 35 76 03
Mail: isu@socialister.dk

Eller brug vores kontaktside