Socialistisk Arbejderavis
Nr. 233 – 22. september 2004 – side 5
Tjetjenien
Ruslands Palæstina
Klaus B. Jensen
Billedet af grædende børn, body-bags, blod, død og ødelæggelse sidder på nethinden efter tragedien på Skole nr. 1 i Beslan. Verden over fik millioner af mennesker transmitteret billeder fra den forfærdelige begivenhed direkte ind i dagligstuen. Gidseltagningen i Beslan var kulminationen på en række terrorhandlinger i Rusland, som alle var linket til Tjetjenien, og efter tragedien har den tjetjenske oprørsleder Bajasev taget ansvaret.
Men hvad er det der får tjetjenere til at udfører disse umenneskelige og grufulde handlinger. Årsagen skal findes i Ruslands forhold til Tjetjenien. Igennem de seneste 100 år har Rusland selv medvirket til den håbløse situation de står i i øjeblikket.
Tilbage i det nittende århundrede hærgede Zarens generaler gennem Tjetjenien for at indlemme landet i det russiske imperium. De dræbte, voldtog og torturerede tjetjenerne, der kæmpede imod i 25 år inden de opgav, og blev en del af Zarens imperium.
Stalin beskyldte tjetjenerne for at samarbejde med Nazityskland og deporterede derfor store dele af befolkningen til Sibirien. Op mod 130.000 tjetjenere forsvandt sporløst i denne periode. Der var ingen hold i beskyldningerne om tjetjenernes samarbejde med Nazityskland, og Stalins virkelige motiv var i virkeligheden at knuse den tjetjenske modstand mod det russiske imperium. Han gjorde derfor alt for at fjerne den tjetjenske befolkning og dets kultur, bl.a. blev tjetjenske gravsten brugt som vejbelægning.
I dag er Tjetjenien et sønderbombet land, Boris Jeltsin og Vladimir Putin har taget tråden op fra Stalin og Zaren og har siden 1994 hærget Tjetjenien.
Efter murens fald skulle det russiske styre manifestere sig som en imperialistisk magt, og olien fra Kaukasus var en vigtig brik i den forbindelse. Olieledningerne går på deres vej fra Kaukasus til Moskva lige midt igennem Grosnij – og den olieledning står i den russiske optik højere end tjetjener- nes uafhængighed.
I 1994 gik russiske tropper amok i Tjetjeniens hovedstad Grosnij, byen blev tæppebombet i et omfang der ikke er set sinde Stalingrad var under belejring i 1943. De russiske tropper fortsatte deres bombardementer i 18 måneder, alt imens de voldtog, brændte, plyndrede og dræbte en stor del af den tjetjenske befolkning.
Det anslås at 80.000 tjetjenere døde og op mod 250.000 blev hjemløse.
I april 1995 kulminerede den russiske brutalitet. Russiske specialtrop-per stormede byen Samashki og plyndrede byen, brændte mennesker levende eller skød dem. Over 100 mennesker blev dræbt, alle på nær 4 var civile. En måned efter fejrede Jeltsin 50 året for den sovjetiske sejr, ved denne lejlighed benyttede han lejligheden til at sammenligne tjetjenerne med nazisterne.
Ruslands nuværende præsident Vladimir Putin, lovede i sin valgkamp at gøre noget ved det tjetjenske problem – han lancerede kort efter sin valgsejr endnu et blodigt angreb på Tjetjenien og tortur, plyndringer, voldtægter og drab regnede igen ned over den tjetjenske befolkning.
Tjetjeniens blodige historie retfærdiggør ikke gidseltagningen i Beslan, men den giver et billede af hvorfor tjetjenerne benytter sig af sådanne metoder. For mange tjetjenere er der ingen positive udsigter for fremtiden, deres familie er blevet dræbt eller er forsvundet, deres hjem er brændt ned
- Leder: Det mener vi
- Interview: Kampen mod umenneskelige fængslinger af afviste asylansøgere nytter noget
- Udenlandske chauffører har usle vilkår i Danmark
- “Grøn” kapitalisme – kun grøn, når der kan tjenes penge
- Derfor går finansverdenens nålestribede amok i kriminelle aktiviteter
- 1968: Året der forandrede alting
- Mere end en Saudi PR-katastrofe
- To år med Trump har mobiliseret millioner til modstand
- Almindelige menneskers historie: 3. De første store stater og de første klassekampe
Newsfeed