Socialistisk Arbejderavis

Nr. 233 – 22. september 2004 – side 11

Overenskomst til TIB og litauiske bygningsarbejdere næsten i hus

Det nytter at kæmpe

Karsten Hønge

Vi har været mange år om at bygge de danske fagforeninger og skabe ordnede forhold på arbejdsmarkedet.

Det kan selvfølgelig være svært at forstå for et firma som ATKIRTA fra Litauen. Når de kommer fra et land hvor man ikke regner arbejdere for meget, og hvor forsøg på at organisere sig bliver mødt med fyringer og forfølgelse.

Arbejdsgiverne i Litauen er pengegriske og kyniske i deres kamp mod fagligt aktive.

Det har været svært at komme i gang med samtaler med firmaet. De var fra starten arrogante, og mente ikke at de hverken havde tid eller lyst til at beskæftige sig med os. På forsiden af en litauisk avis er firmaets bestyrelsesformand så langt ude at han er citeret for at sige, at det er danske ekstremister der terroriserer litauiske firmaer. – Hva’ siger I så?

Vi fik dem på andre tanker.

Sammenholdet blandt fagforeningerne i Odense gjorde at vi kunne løfte en opgave som ville være for stor for en enkelt fagforening. Træ-Industri-Byg siger tak for den hurtige og markante opbakning til kampen for ordnede forhold her på byggepladsen. En opbakning der har stragt sig langt ud over fagforeningskredse og byggebranchen. Det endte med at blive en folkesag. Sådan skal det bare være!

Sidst på eftermiddagen i fredags kom den besked som vi havde ventet på. Nemlig at firmaet er villig til at indgå overenskomst med TIB. De konkrete forhandlinger gennemføres på onsdag.

Der er al mulig grund til at tro at vi kan indgå en aftale.

Lad vores sejr være et signal der bliver lagt mærke til mindst 2 steder.

Først og fremmest i Litauen og andre nye EU-lande. Selv om det er lykkedes at holde fagbevægelsen nede i disse lande skal de forhistoriske holdninger ikke tages med til Danmark.

For mig er det ubegribeligt at man overhovedet kalder dem demokratiske lande, når helt grundlæggende faglige rettigheder og menneskerettigheder hver dag undertrykkes på arbejdspladserne.

Det andet sted hvor vores sejr kan bruges er i dansk fagbevægelse. Signalet er at det kan betale sig at kæmpe – det nytter at stå fast. I en tid hvor der ofte bliver spurgt til vores berettigelse kan resultater som den her i Odense være med til at styrke fagbevægelsen. Og troen på vores egne kræfter.

Konflikten har synliggjort både hvor dårligt almindelige lønmodtagere er stillet i lande uden stærke fagforeninger og hvor vigtigt det er at fastholde de danske fagforeningers position.

Verden bliver mindre og mindre bliver der sagt. Globaliseringen gør at vi lige så godt kan opgive at forsvare danske arbejdspladser og danske lønninger. Læg mærke til hvem der siger det... det er altid dem der har deres på det tørre.

For dem som synes at verden er en legeplads. Dem med de lange uddannelser, de høje lønninger og med adresser på solsiden i samfundet.

For mange ufaglærte og faglærte er verden snarere en slagmark, hvor utryghed i forhold til job er hverdag.

Når arbejdspladser nedlægges i Danmark fordi profitten er højere i et lavtlønsland trækker de på skuldrene og slår beklagende ud med armene – det er de triste, men nødvendige omkostninger ved udviklingen – som det vist hedder.

Og nu skulle vi altså også til at acceptere kolleger der går lige ved siden af os på danske arbejdspladser til det halve eller langt mindre i løn.

Den store folkelige opbakning til vores blokade sender signalet om at det skal blive en gammel løgn. Vores verden er ikke til salg.

Lad vores sejr blive én perle på en lang snor.

Selv om man ikke skulle tro det skinner solen på dansk fagbevægelse i dag.

Formand for TIB i Odense, Karsten Hønges, tale ved blokaden den 13. september 2004

Flere artikler fra nr. 233

Flere numre fra 2004

Se flere artikler om emnet:
Faglig kamp 2001-2010

Se flere artikler af forfatter:
Karsten Hønge

Siden er vist 1628 gange.

Redirect = 0