Banner: Socialistisk Arbejderavis

 Forside  |  Bliv medlem  |  Lokalafd.  |  Avisen  |  Kalender  |  Det mener IS/ISU  |  Links 

Bookmark and Share

Socialistisk Arbejderavis

Nr. 234 – 13. oktober 2004 – side 11

Århus

Sejr til pædagoger og forældre

Peter Iversen

Sidste års budgetforlig i Århus førte til voldsomme reaktioner hos pædagoger og forældre imod store nedskæringer, der stillede de enkelte institutioner overfor valget mellem at fjerne madordningen eller at skære i antallet af pædagoger.

Men man tvivlede på egen styrke, og undlod at gå ud i en tidsubegrænset strejke mod nedskæringerne. Så det blev til voldsomme ord, demonstrationer og enkelte strejkemarkeringer – og nedskæringerne blev gennemført.

Lettelsen var mærkbar, da byrådet i årets budgetforlig valgte ikke at røre institutionerne med yderligere besparelser. Chokket kom efterfølgende, da det viste sig at området havde oparbejdet et underskud på 70 millioner – en stor del på vikarkontoen. Og meldingen fra Rådhuset var, at så måtte institutionerne gennemfører ekstraordinære besparelser for de manglende 70 millioner.

Straks kom der uro blandt forældre og pædagoger, der ikke kunne klare flere forringelser. Onsdag d. 6. oktober demonstrerede 5.000 forældre og pædagoger forud for byrådets møde og truede med fortsatte reaktioner, hvis de ekstraordinære besparelser ikke blev taget af bordet.

Protesterne må denne gang have gjort indtryk på byrådet, for et enigt byråd besluttede sig for, at suspendere besparelsen, og først om et års tid at tage stilling til, hvor man skal finde pengene.

Så i år er læren, at kamp nytter.

Flere artikler fra nr. 234

Flere numre fra 2004

Se flere artikler af forfatter:
Peter Iversen

Siden er vist 2047 gange.

Redirect = 0

modstand.org

Bøger

På forlaget Modstand.org finder du bøger, pjecer og meget andet.

Kontakt os

Tlf: 35 35 76 03
Mail: isu@socialister.dk

Eller brug vores kontaktside