Socialistisk Arbejderavis
Nr. 235 – 4. november 2004 – side 2
National aftale om ja til EU-traktat
SF i kampagne for Fogh og nyliberalismen
Jakob Nerup
SF’s ja til EU-aftale med regeringen, Socialdemokraterne og de radikale er en katastrofe for alle som ønsker europæisk velfærd, plads til flygtninge, fred og mindre magt til de multinationale.
Aftalen besmykker sig med, at den bevarer de danske forbehold og prioriterer miljø og sociale forhold. Pæne ord uden reelle konsekvenser. For hvilke garantier har Holger K. og Villy Søvndal fået for, at Fogh og Per Stig Møller pludselig ændrer deres venlige kurs overfor de multinationale?
SF’s ja ændrer jo intet ved at traktaten grundlæggende set bygger på mere marked, mere privatisering, mere magt til de multinationale, mere militær, mere aggressiv udenrigspolitik, mere imperialistisk handelspolitik. SF har lavet en aftale med de danske multinationales duksedreng, Anders Fogh, om at køre kampagne for et Europa på de multinationale betingelser, hvor nyliberalistisk politik er grundfæstet.
De mange millioner i Europa og hundredetusinder i Danmark, som rammes af outsourcing, privatisering og nedskæringer, skal ikke komme til SF. De mange flygtninge og indvandrere som EU afviser eller holder ned skal ikke komme til SF. De mange som ønsker fred og ikke krig skal ikke komme til SF.
SF skal have urafstemning om ja eller nej til traktaten. Lad os håbe at de redder SF fra den totale kapitulation overfor nyliberalismen.
- Leder: Det mener vi
- Interview: Kampen mod umenneskelige fængslinger af afviste asylansøgere nytter noget
- Udenlandske chauffører har usle vilkår i Danmark
- “Grøn” kapitalisme – kun grøn, når der kan tjenes penge
- Derfor går finansverdenens nålestribede amok i kriminelle aktiviteter
- 1968: Året der forandrede alting
- Mere end en Saudi PR-katastrofe
- To år med Trump har mobiliseret millioner til modstand
- Almindelige menneskers historie: 3. De første store stater og de første klassekampe