Socialistisk Arbejderavis
Nr. 235 – 4. november 2004 – side 3
Misinformation fra Irak
Klaus B. Jensen
I en krig og under en besættelse er misinformation et vigtigt våben. Og særligt vigtigt er det for besættelsesmagten, som er under pres internationalt. Derfor bruges enhver hændelse til at sværte modstanden og skjule dens opbakning. Fx er det lidet kendt, at 300 ud af 700 irakiske soldater desserterede, da de blev beordret til at angribe Samare i oktober.
Det er også lidet kendt, at langt hovedparten af de, som melder sig til politiet og hæren i Irak, alene gør det for pengene, fordi besættelsen har ødelagt alle andre indtægtsmuligheder. Ethvert mord, bombe eller angreb tilskrives spøgelsesterroristen Al-Zaqawi.
Det skal gøre støtten til modstanden i udlandet iligitim. Nedenstående er et eksempel på en historie, der gik verden rundt, og som illustrerer misinformationen.
I slutningen af oktober kunne man i de fleste medier læse en historie om 49 soldater og politifolk fra Iraks nyetablerede hær, der var blevet koldblodigt henrettet af oprørere.
Henrettelsen fandt sted tæt ved Mandali landsbyen i det østlige Irak, tæt på den iranske grænse.
Historien viser sig måske ikke at være helt sand. Der er flere ting, der tyder på, at det ikke er den irakiske modstandsbevægelse, der står bag. “Besættelsesmagten har ansvaret for sikkerhedssituationen i Irak, og vi må ikke glemme de daglige bombardementer af det irakiske folk i Falluja, Ramadi, Karbala, Bagdhad og andre byer,” siger Sammi Alaa, der er formand for Komiteen for et frit Irak og medlem af Iraks Patriotiske Alliance.
Omkring massakren den 23 oktober siger han: “49 shiitiske soldater blev dræbt. De havde civilt tøj på, de var ubevæbnede, de havde ikke beskyttelseskortege med, og det er meget udsædvanligt for 49 politifolk, der er på vej hjem fra træningslejr. Den irakiske modstand er efter min mening udelukket som ansvarlige for massakren af to årsager. For det første har de aldrig dræbt ubevæbnede og civilklædte politifolk. For det andet så har den irakiske modstandsbevægelse aldrig dræbt politifolk, der ikke var i aktion. De angriber f.eks. politistationer, som er et symbol på besættelsesmagten og politifolk i aktion i selvforsvar.”
Billedtekst:
Sammi Alaa
- Leder: Det mener vi
- Interview: Kampen mod umenneskelige fængslinger af afviste asylansøgere nytter noget
- Udenlandske chauffører har usle vilkår i Danmark
- “Grøn” kapitalisme – kun grøn, når der kan tjenes penge
- Derfor går finansverdenens nålestribede amok i kriminelle aktiviteter
- 1968: Året der forandrede alting
- Mere end en Saudi PR-katastrofe
- To år med Trump har mobiliseret millioner til modstand
- Almindelige menneskers historie: 3. De første store stater og de første klassekampe
Newsfeed