Banner: Socialistisk Arbejderavis

 Forside  |  Bliv medlem  |  Lokalafd.  |  Avisen  |  Kalender  |  Det mener IS/ISU  |  Links 

Bookmark and Share

Socialistisk Arbejderavis

Nr. 235 – 4. november 2004 – side 9

Fremtidens ESF

Rasmus Rex Iversen

ESF 2004 i London var en stor succes. Over 25.000 mennesker deltog i selve forummet og over 100.000 i den afsluttende demonstration. Der blev diskuteret på livet løs og aftalt konkrete aktiviteter. Det gav en antikapitalistisk gejstindsprøjtning uden lige, som vi har taget med os hjem til vores lande. Det gælder i hvert fald de 30 deltagende SFU’ere. Men hvordan ser fremtiden ud for ESF?
Jeg mener, at ESF har fundet sig godt til rette i sin nuværende form. ESF skal nemlig først og fremmest bruges som forum for diskussion, gejst, erfaringsudveksling og aktivitetsplanlægning. Det er en enestående mulighed for at samles på tværs af landegrænser og skabe antikapitalistisk debat og aktivitet. Den mulighed må vi ikke lade gå til spilde.

Kritikere af ESF mener, at ESF skal være et politikvedtagende forum. Nogle taler sågar om en egentlig bevægelse med en styrende ledelse. Det er jeg grundlæggende uenig i. Vi må holde os for øje, at forummet består af en meget broget menneskeskare. Vi er enige om mange ting, vigtigst af alt den overordnede parole ”en anden verden er mulig”, men også uenige om mange ting.

ESF’s formål er ikke at vedtage politiske programmer. Dertil er forummets struktur alt for udemokratisk. Det vil i praksis være umuligt at skabe en åben og demokratisk debat, hvor alle har mulighed for indflydelse. Desuden vil det være ligeså umuligt at blive enige om ret meget andet end de overordnede politiske paroler, vi i forvejen har. Bare se på debatterne i London. Hvorfor spilde krudtet på noget, vi alligevel ikke kan blive enige om?

ESF skal fortsat være et bredt foretagende for alle, der kan bakke op om vores krav om ”en anden verden”. Hvis vi begynder at topstyre og vedtage politik, vil ESF automatisk snævre ind. Vi vil få et splittet ESF, der i stedet for at fokusere på det, der samler os, fokuserer på det, der skiller os. Og det er ikke til gavn for nogen! Lad os i stedet sikre ESF som grundlaget for antikapitalistisk aktivitet i Europa.

Af Rasmus Rex Iversen, medlem af SFU’s Landsledelse og SFU-ansvarlig
for ESF 2004

Flere artikler fra nr. 235

Flere numre fra 2004

Se flere artikler om emnet:
Social Forum-bevægelsen (int.)

Se flere artikler af forfatter:
Rasmus Rex Iversen

Siden er vist 2736 gange.

Redirect = 0

modstand.org

Bøger

På forlaget Modstand.org finder du bøger, pjecer og meget andet.

Kontakt os

Tlf: 35 35 76 03
Mail: isu@socialister.dk

Eller brug vores kontaktside