Socialistisk Arbejderavis
Nr. 236 – 24. november 2004 – side 2
Interview
Oprør mod de etablerede medier
John Pilger
Center for Medier og Demokrati har udarbejdet en rapport om danske mediers dækning af krigen i Irak. Rapporten viser at de døde og sårede ikke fik megen opmærksomhed. Debatten om krigen forsvandt, da krigen først brød ud, herefter var det militære handlinger, der fyldte pressen. USAs koalition havde med andre ord succes med at styre medierne. Journalisten John Pilger fortæller her om god journalistisk og hvordan vi kan udfordrer de etablerede mediers mainstreamdækning
Hvad er god journalistik?
God journalistik er at fortælle sandheden. Det er ikke at lade sig påvirke af manipulation og løgn. At se bag facaden, at fjerne forhæng, vende sten.
Det er at forblive skeptisk overfor alt, hvad regeringer og andre, der har „stærke“ interesser, siger og gør, og drage dem til ansvar for de ting – det er en journalists job.
Det betyder at måtte se på verden fra bunden og op. Og at altid stole på dem, der ingen magt har og ikke omvendt.
Får folk „de medier som de efterspørger“?
Nej. De får de medier som magten giver dem. Hvis man kun kan spise på McDonald’s, har man ikke noget valg – man er nødt til at spise der. Det er det samme med medie monopolet.
Arbejdere har længe anset tabloidaviserne som „deres“. Det er ikke deres fejl, at disse aviser forråder dem.
Manipulationen sker som konsekvens af profithensyn. Folk forstår det og ønsker journalistik der er ærlig.
Der er mange historier, som ikke bliver taget op (eller som bliver direkte fortiet) af mainstreammedierne. Er dette en test, som de nye „globale“ medier fejler?
Der var i 1983 50 multinationale firmaer, der kontrollerede verdens medier. I dag er der kun seks tilbage.
De „nye globale medier“ har skabt et mediebillede, der er mindre varieret, end det nogensinde før har været.
På den anden side har internettet formået at blive et netværk for de millioner af mennesker, der prøver at komme udenom den normale propaganda. Mere end halvdelen af min hjemmesides trafik kommer fra USA.
Du siger, at det er nødvendigt med en ny stor kamp imod de medier, der er kontrolleret af de store firmaer. På hvilken måde er tingene blevet værre, og hvad kan vi gøre ved det?
Det er blevet værre efterhånden som medierne er blevet større, og deres loyalitet overfor den ekstreme markedets ideologi er blevet dybere.
Magten over medierne har aldrig været mere koncentreret end i dag. Og det, som der kommer ud, er ikke længere nyheder, men ekkoer af magtens misinformation. Se bare på „nyhederne“ om angrebet på Fallujah og om det amerikanske valg.
De elektroniske medier når dybere i dag end nogensinde før.
De virker ligesom en kolonimagt.
Charles Lewis, som arbejder på the Centre of Public Integrity (centeret for offentlig redelighed) i Washington, sagde, at hvis medierne i USA havde sat spørgsmål ved Bush’s løgne i stedet for at legitimere og forstærke dem, var det ikke sikkert, at der var blevet krig i Irak.
Hvad vi kan gøre ved det?
Vi har helt nye muligheder for selv at skaffe informationer ved at bruge alternative kilder. Og vi kan holde op med bare at brokke os over medierne og begynde at gøre det klart, at de er partiske ved at overvåge og afsløre dem.
Se bare på www.medialens.org og den succes som siden har opnået.
BBC og flere aviser har været nødt til at reagere på hjemmesidens ofte ødelæggende kritik.
Medierne kan ofte fremstå som fæstninger, som man ikke kan kæmpe imod, men det er de ikke.
De består af mennesker, som ikke i sig selv er særligt magtfulde, og der er flere og flere af dem, som godt selv kan se, at der er noget, der slet ikke er, som det burde være, og som er bekymrede. Det er nødvendigt at komme i kontakt med disse folk.
Antikrigsbevægelsen var „det mest spektakulære udtryk for folkelig moral nogensinde“, som Arundhati Roy udtrykte det. Giver det håb?
Ja, det giver ubegrænset håb. Den 15. februar sidste år var bare en forsmag af, hvad der er muligt. For at låne fra Mae West så tror jeg ikke, vi har set noget som helst endnu.
Det, som de, der er i antikrigsbevægel-sen, må gøre, er at bevare enheden og komme i kontakt med dem, der endnu ikke er blevet aktivister.
Vi må overbevise dem om, at det ikke kan lade sig gøre at stoppe en krig bare med demonstrationer, uanset hvor spektakulære de er, og at vi har brug for deres deltagelse og tålmodighed.
En fransk undersøgelse anslår, at der var 35 millioner, der protesterede d. 15. februar sidste år.
Det er den potentielle magt, som den folkelige mening har, og dens bevidsthed har aldrig været højere end i dag.
Disse millioner er ikke forsvundet, men de skal overbevises om at deres mening, og deres aktivitet er mere nødvendig end nogensinde.
Oversættelse Troels Skov Nielsen
- Leder: Det mener vi
- Interview: Kampen mod umenneskelige fængslinger af afviste asylansøgere nytter noget
- Udenlandske chauffører har usle vilkår i Danmark
- “Grøn” kapitalisme – kun grøn, når der kan tjenes penge
- Derfor går finansverdenens nålestribede amok i kriminelle aktiviteter
- 1968: Året der forandrede alting
- Mere end en Saudi PR-katastrofe
- To år med Trump har mobiliseret millioner til modstand
- Almindelige menneskers historie: 3. De første store stater og de første klassekampe
Newsfeed