Banner: Socialistisk Arbejderavis

 Forside  |  Bliv medlem  |  Lokalafd.  |  Avisen  |  Kalender  |  Det mener IS/ISU  |  Links 

Bookmark and Share

Socialistisk Arbejderavis

Nr. 236 – 24. november 2004 – side 7

USA

Tid til krigsmodstand

Ralph Nader

Den 2. november markerede ikke en afslutning, men en ny begyndelse. Der vil forsat være modstand imod det to-parti system, der dræber enhver form for politisk udtryk i USA.

De to partier bevæger sig væk fra det, der er nødvendigt for landet, og det vil de gøre indtil det tidspunkt, hvor de holder op med at sætte de store firmaer foran folket.

George Bush var ikke blevet genvalgt, hvis demokraterne havde kæmpet for de ting, som almindelige amerikanere har brug for. Millioner af amerikanere er udenfor det politiske system, fordi deres behov ignoreres.

En stor del af disse folk gad ikke engang at stemme til valget, fordi de ikke følte, at der var nogen, der kan repræsentere dem. En del endte endog med at stemme for Bush, og imod deres egne interesser, i mangel af et klart alternativ fra demokraterne.

Efterhånden som valget bliver analyseret, vil det blive tydeligt, at en stor del af fagforeningsmedlemmerne, de fattige, seniorerne, og kvinderne har stemt på Bush. Disse folk stemte imod deres egne interesser, fordi demokraterne ikke var i stand til at vise, at de ville gøre noget for disse folk. De blev slået ud af kurs af emner som homoseksuelles ret til at gifte sig, abort, og spørgsmålet om våbenkontrol.

Fredsbevægelsen må og skal genaktiveres. Der må findes en udvej af den blindgyde, det var at støtte en præsidentkandidat, der blev mere og mere aggressiv overfor irakerne.

USA står lige nu overfor en offensiv imod Fallujah, der vil bringe massive civile tab, og som desuden vil forværre borgerkrigen imellem den irakiske marionetregering og den modstandsbevægelse, der vil have USA ud af landet.

Det er nødvendigt, at der protesteres imod en eskalering af situationen i Irak. Og det skulle vi have gjort på valgdagen. Ikke alene er krigen i Irak ulovlig og forløjet – den tager også de ressourcer, der skulle være brugt til at løse problemerne i USA.

De to store partiers duopol må brydes. Dette valg viste de barrierer, der sættes op imod enhver kandidat eller tredje parti, der stille op til valg i USA. Det er på tide at tage et opgør med det monopol, som de to partier deler, og det skal foregå på alle niveauer.

Kommentar af Ralph Nader
Tidligere bragt i Socialist Worker (UK)

 

Se også:
SAA 236: Verden sukkede da Bush blev genvalgt, men: Vi kan slå Bush
SAA 236: USA: Dagen derpå
SAA 236: Fakta om det amerikanske valg

Flere artikler fra nr. 236

Flere numre fra 2004

Se flere artikler om emnet:
USA internt efter 1990

Se flere artikler af forfatter:
Ralph Nader

Siden er vist 1791 gange.

Redirect = 0

modstand.org

Bøger

På forlaget Modstand.org finder du bøger, pjecer og meget andet.

Kontakt os

Tlf: 35 35 76 03
Mail: isu@socialister.dk

Eller brug vores kontaktside