Socialistisk Arbejderavis
Nr. 236 – 24. november 2004 – side 8
Peter Suppli Benson, Bjørn Lambek og Stig Ørskov: "Mærsk – manden og magten"
Mærsk og magten
Jakob Nerup
Den konservative medieprinsesse, Connie Hedegaard, vil ikke tillade lovliggørelsen af Bilka-varehuset i Horsens. Hun mener, at loven gælder for alle. Det mente hun indtil for nogle uger siden. Nu er hun indstillet på, at det skal undersøges nærmere. At en minister vender på en tallerken, er dagligdags, men her er der tale om et markant skifte for en højt profileret minister. Spørgsmålet er hvorfor eller måske snarere: Hvordan hun har skiftet mening?
Har man læst årets stærkeste bogudgivelse på dansk ”Mærsk – manden og magten” af de tre Politiken journalister, Peter Suppli Benson, Bjørn Lambek og Stig Ørskov, så er man ikke i tvivl. Det er en af Mærsks håndgangne mænd, som har hvisket Connie noget i øret, eller også har Mærsk personligt forlangt det af partiformand Bendt Bendtsen som gengældelse for de mange penge, Mærsk sponsorerer Det Konservative Folkeparti med. Det får vi næppe at vide, med mindre nogle nysgerrige journalister kan opsnappe det.
Når et menneske kan få så stor magt, så hænger det ikke sammen med Mærsk’s udstråling eller veltalenhed. Det hænger sammen med Mærsk’s milliarder. Og dem er der flere hundrede af. Ifølge de tilgængelige oplysninger er Mærsk god for mindst 200 milliarder kroner, for en stort set gældfri virksomhed og en omsætning på 40 % af det danske statsbudget. Internationalt er A.P. Møller – Mærsk A/S nummer 145 på ranglisten over de multinationale firmaer. Det er verdens største containerrederi med en andel på 12-15 % og ambitioner om 25 %. Der er verdens 3. største havneoperatør med ambitioner om at være den største indenfor få år.
Hvis man vil i detaljen med udstrækningen af Mærsks imperium så skal man læse ”Århundredets Stjerne” af Søren Ellemose. Det er en teknisk gennemgang, som er en hyldest til A.P. Møller-Mærsk A/S, men rummer også vigtige oversigter over udstrækningen af de internationale aktiviteter. Den kritiske vinkel er derimod den dominerende hos de tre Politik-journalister. De har gravet en del ukendt dokumentation frem og kombineret det med kendt viden, så det tilsammen tegnes et tydeligt billede af, hvor meget magt penge kan købe.
Betragtningen er enkel. Danmark har fungeret som Mærsk’s pengekasse, der konstant er blevet fyldt op af villige politikere. Det har givet A.P. Møller–Mærsk A/S det forspring til konkurrenterne, der har skabt den globalt dominerende position. I særlig grad har Nordsø-olien bidraget markant til finansieringen af de globale opkøb. Aftalen om at købe olien for en 1 krone i 1962, bremsningen af Anker Jørgensens merbeskatning i 1981 og senest Fogh’s og Bendtsens foræring med forlængelse af kontrakten til 2042, har karakter af gavebod. Ikke mindst klausulen om at A.P. Møller–Mærsk A/S er fritaget for skatteforhøjelser på olien i al fremtid.
En lang række af andre særordninger, som er kommet A.P. Møller–Mærsk A/S til særlig gavn, er blevet gennemført af skiftende regeringer og statsministre. Loven om fritagelse for regnskabsaflæggelse fra 1983 skaffede Mærsk 20 år med slørede regnskaber. Loven om fritagelse for skat på erhvervsdrivende fonde fra 1982 har fyldt Mærsk’s pengetank hvert eneste år. Loven om støtte til værfterne fra 1986 skaffede det Mærsk-ejede Lindøværft hundrede af millioner i en krisetid, hvor Mærsk ellers skulle have bygget dyrt i udlandet. Loven om DIS-registret fra 1987, hvor de danske redere kunne ansætte sømænd fra andre lande til lavere løn, udryddede de danske sømænd og deres stærke fagforeninger.
Hvis man hertil lægger sænkelsen af selskabsskatten, fjernelsen af formueskatten og de generelt forbedrede vilkår for de store virksomheder, så har A.P. Møller–Mærsk A/S årligt kunne hive milliarder ekstra ud af den danske kasse. Men det gøres ikke med købmandskab og skattefordele alene. Der skal også kynisme og statsmagt til.
Mærsk, og før ham hans far, har aldrig skyet nogen forretning, hvis der var penge at tjene. Deres motto ”Med rettidig omhu”, som er blevet kanoniseret af medierne rummer megen blod, død og ødelæggelse. Der har ikke været en større krig, uden at Mærsk og konsorter har tjent styrtende på den. Efter 1 verdenskrig var de fede redere klar til en fordobling af flåden. Under 2. verdenskrig producerede de maskingeværer for nazisterne, sejlede for amerikanerne og var med i planlægningen af et kupforsøg mod regeringen (Højgaard-kredsen). Alligevel kunne A.P. Møller-Mærsk A/S efter krigen ekspandere yderligere. Denne måde at tjene penge på gennem krig er blevet forfinet og styrket gennem årene, så Mærsk i dag kan diktere regeringen direkte.
En væsentlig årsag til Danmarks aktive deltagelse i USA’s krig mod Irak, er de store interesser A.P. Møller–Mærsk A/S har. De har faste kontrakter med USA’s hær på transport. De har olie-, container- og havneinteresser i Golfen og ikke mindst en global position at forsvare. Og det gøres i dagens globalt skærpede kamp om markeder ikke med penge alene. Der skal også vises våbenmagt og villighed til at bruge dem. Og det gør Danmark til gavn for USA og A.P. Møller–Mærsk A/S.
I samme ånd generer det heller ikke Mærsk at handle med undertrykkende regimer eller ligefrem logre for dem. Fx sejlede Mærsk’s skibe i 80’erne for det Sydafrikanske apartheidstyre. I dag borer de olie for diktaturerne i Oman, Qatar og Algeriet. Og i Kina mødes Mærsk med præsident og premierminister til særlige arrangementer. Ingen smålig etik skal stå i vejen, når der skal tjenes store penge. Derfor har A.P. Møller–Mærsk A/S et langt synderegister i EU for overtrædelser af forskellige regler, fordi de har lavet konkurrencebegrænsende kartelaftaler om priser og ruter for skibe og fly.
Når Mærsk alligevel løftes frem som en ledestjerne, der blot kan ringe eller skrive til den til en hver tid siddende statsminister og bede om en samtale, så skyldes det primært, at den omgivende magt blandt politikere og medier accepterer den situation. Højdepunktet af multinational magt er da nået, når Mærsk først får Poul Nyrup Rasmussen til at tilsidesætte alle spilleregler omkring det nye operahus, for derefter at forlange og få Nyrups officielle takketale til gennemsyn og tilretning.
Dette og meget mere kan du læse i ”Mærsk – manden og magten”, som er den fedeste julegave enhver antikapitalist kan ønske sig eller give andre. Og så koster den kun 299 kr.
Se også:
SAA 236: Mærsk-spots
SAA 236: Bill Gates: Multinationale milliarders magt
- Leder: Det mener vi
- Interview: Kampen mod umenneskelige fængslinger af afviste asylansøgere nytter noget
- Udenlandske chauffører har usle vilkår i Danmark
- “Grøn” kapitalisme – kun grøn, når der kan tjenes penge
- Derfor går finansverdenens nålestribede amok i kriminelle aktiviteter
- 1968: Året der forandrede alting
- Mere end en Saudi PR-katastrofe
- To år med Trump har mobiliseret millioner til modstand
- Almindelige menneskers historie: 3. De første store stater og de første klassekampe
Newsfeed