Socialistisk Arbejderavis
Nr. 237 – 12. januar 2005 – side 2
Det mener vi
Plat på katastrofen
Hele Verden har i løbet af julen lært et nyt ord – TSUNAMI. Katastrofen har medført en sand flodbølge af nødhjælp til områderne i Indien, Sri Lanka, Indonesien og Thailand hvor tsunamien ramte hårdest.
Alle medier har arbejdet på højtryk for at dække katastrofen, og de fleste mennesker har efterhånden fået indprentet billeder af smadrede byer og opsvulmende lig på nethinden.
Danskerne har haft katastrofen tæt inde på livet, mange har været på ferie i Thailand, og flere kender folk der har været i landet under katastrofen – bl.a. derfor har rigtig mange danskere valgt at gribe til lommerne og støtte ofrene for tsunamien. Ved redaktionens afslutning var der indsamlet over 220 millioner kroner – et resultat der i bund og grund viser at danskerne er meget solidariske med andre mennesker.
De indsamlede 220 millioner kroner er det største beløb nogensinde indsamlet i Danmark, og der er flere årsager til at danskerne har vist sig fra deres bedste side, men en af de afgørende er nok mediernes fokus på katastrofen, der til tider har været overdrevet. Selvfølgelig var det en forfærdelig katastrofe, men mediernes overdrevne dækning skal ses i sammenhæng med de menneskeskabte katastrofer der foregår hver dag Verden over, i den sammenhæng bliver dækningen nærmest hyklerisk. Hver eneste dag dør der mellem 20.000 og 30.000 mennesker af slut, aids, malaria og andre sygdomme der let kunne kureres. Hvor er mediernes fokus på disse menneskeskabte tsunamier.
Det var ikke kun den almindelige dansker der donerede penge til støtteindsamlingen, en lang række firmaer købte reklametid og goodwill i aviser og tv. Novo Nordisk’s direktør Lars Rebien var en af de glade givere der viste storsind overfor ofrene og donerede 1 million kroner til indsamlingen, selv havde han givet 1.000 af egen lomme – Lars Rebien købte goodwill for åben skærm samtidigt med at han og Novo Nordisk, ved hjælp af patentreglerne er ansvarlige for at tusindvis af mennesker hver dag dør af aids, fordi de ikke har råd til at købe den livsvigtige medicin.
Det bliver for alvor absurd når Anders Fogh Rasmussen i sin nytårstale, selvfølgeligt, udtrykker sin medfølelse med ofrene. Fogh og hans regering har brugt over en milliard kroner på krigen i Irak, og har dermed været medansvarlige for over 100.000 irakeres død. Hvis man ser på forsvarsbudgetterne, Danmark bruger hvert år 17 milliarder kroner på at holde krigsmaskinen i gang. I de to andre krigsførende nationer USA og England er billedet det samme – f.eks. koster et Stealth bombefly mere end USA og Englands samlede nødhjælp, det samme gør en uges krig i Irak.
Hvis direktørerne og politikerne virkelig bekymrede sig om verdens fattige og flodbølgens 5 millioner ramte mere end image og stemmer, så slettede de ulandenes gæld, satte u-landsbistanden op, afskaffede patentbeskyttelsen, overopfyldte Kyoto-aftalen og støttede demokrati- og selvstændighedsgrupperne i Sydøstasien. Så ville deres sympati med ofrene være ægte. Lad os ikke glemme i denne sørgelige stund, at det er et globalt kapitalistisk system, som skabte hovedparten af de menneskelige tragedier, fordi de fattige i Indonesien og Sri Lanka ikke har varslingssystemer og solide betonhuse. En anden verden er mulig, hvis almindelige menneskers behov kommer før profitten. I Sydøstasien betød det forskellen mellem liv og død.
- Leder: Det mener vi
- Interview: Kampen mod umenneskelige fængslinger af afviste asylansøgere nytter noget
- Udenlandske chauffører har usle vilkår i Danmark
- “Grøn” kapitalisme – kun grøn, når der kan tjenes penge
- Derfor går finansverdenens nålestribede amok i kriminelle aktiviteter
- 1968: Året der forandrede alting
- Mere end en Saudi PR-katastrofe
- To år med Trump har mobiliseret millioner til modstand
- Almindelige menneskers historie: 3. De første store stater og de første klassekampe
Newsfeed