Socialistisk Arbejderavis
Nr. 237 – 12. januar 2005 – side 9
Økonomi for Antikapitalister
Kvindernes underskud
Jakob Nerup
For nylig kunne man i Berlingske Tidende se overskriften ”Kun hver tiende med høj indtægt er kvinde”. Det kunne avisen konkludere på baggrund af oplysninger fra Danmarks Statistik, der viste, at ud af 34.624 personer med en indkomst på over 1 million kroner var der kun 3.934 kvinder. At Berlingske primært fokuserer på de vellønnede kan ikke undre, så derfor blev denne klummeskriver provokeret.
Tallene fra Danmarks Statistik viste faktisk en enorm ulighed mellem mænd og kvinder. For det første tjener mænd 80.000 mere end kvinder i gennemsnit og det svarer til 37 % mere. Denne ulighed bliver reduceret til 20 % efter skat m.m. For det andet viser statistikken, at kvinderne udgør 58 % af alle der tjener under 300.000 kr. om året, og 3 ud af 4 danskere tjener mindre end det. For det tredje viser statistikken at kvinderne modtager 20 % mere dagpenge, pensioner og anden overførselsindkomst end mænd. Statistisk set er kvinderne altså langt fattigere og mere økonomisk undertrykt end Berlingskes overskrift lader antyde.
Hvis kvinder så alene måtte tåle en lønforskel, så kunne det overvindes med en lønkamp alene. Men kvindernes undertrykkelse er langt mere kompleks og indvævet i kapitalismens måde at fungere på. Jo mere familien bliver centrum for reproduktionen, dvs. spisning, børnepasning, tøjvask o. lign., jo mere undertrykt bliver kvinderne. Det hænger sammen med flere forhold, som en større undersøgelse fra Socialforskningsinstituttet offentliggjorde i 2003. Et væsentligt aspekt er, at kvinderne har langt mere deltidsarbejde end mænd. 13,2 % af kvinder mod kun 2,8 % af mændene har under 30 timer. 20,6 % af kvinderne arbejder mellem 30-36 timer mod kun 3,6 % af mændene.
Kvindernes ulønnede arbejde i familien med tøjvask, børnepasning og madlavning er stadig markant. Kvinder bruger i gennemsnit 3½ time dagligt på husholdningen, mens mænd kun bruger 2½ time. Kvinder yder i gennemsnit 2 timer børneomsorg mod mændenes 1,25 time om dagen. For både mænd og kvinder er der tale om en stigning på ½ times ekstraarbejde hjemme om dagen. Lægger vi hertil at kvinder i arbejde bruger et kvarter mere på arbejde, så er det ikke mærkeligt at 2 ud af tre kvinder oplever arbejdsrelateret stress.
I disse år tager kvindeundertrykkelsen til. Ikke bare fordi reaktionære tågehorn vil have kvinderne hjem til kødgryderne. Og heller ikke fordi Fogh opretter et såkaldt familieministerium. Men først og fremmest fordi en række fundamentale velfærdsforbedringer som den offentlige børnepasning, de kommunale fritidstilbud og den stigende arbejdstid rammer kvinderne hårdest.
Kvindekamp anno 2005 handler derfor hverken om flere kvindelige ledere eller kvindelige millionærer. Det handler om kassedamen og plejehjemsassistenten. De skal have mere i løn. Og så skal vi gøre kampen om de offentlige goder til også at være kvindekamp. Kvindernes underskud skyldes ikke den almindelige lønmodtagermand. Modstanderen er den samme uanset om det er ministeren og direktøren Ulla eller Anders.
- Leder: Det mener vi
- Interview: Kampen mod umenneskelige fængslinger af afviste asylansøgere nytter noget
- Udenlandske chauffører har usle vilkår i Danmark
- “Grøn” kapitalisme – kun grøn, når der kan tjenes penge
- Derfor går finansverdenens nålestribede amok i kriminelle aktiviteter
- 1968: Året der forandrede alting
- Mere end en Saudi PR-katastrofe
- To år med Trump har mobiliseret millioner til modstand
- Almindelige menneskers historie: 3. De første store stater og de første klassekampe
Newsfeed