Socialistisk Arbejderavis
Nr. 237 – 12. januar 2005 – side 9
Jeg har læst en fed bog i julen (Susanne Giese: "Moderskab")
Pernille Høiris Pedersen
Mens jeg proppede mad i hovedet og marcipan i kræmmerhuset og skinger julemusak langt ind i øregangen for at opnå den højtbesungne famlilieidyl, lå jeg på langs og læste og lærte om hvorfor ”moder er i køkkenet” helt alene, skønt hun nu også har fuldtidsarbejde ved siden af, og om historien bag de idealiserede kønsroller, som holder hende derude.
Susanne Gieses bog ’Moderskab – en rejse i moderskabets kulturhistorie’ er en gennemgang af historiske fakta, fra A og helt til Å, samlet med det formål at belyse moderskabets – og derved også kvindens – skiftende roller og vilkår gennem den europæiske historie.
Rejsen går fra antikken, fra den græske familiestruktur og kejsertidens ægteskabsidealer, til 1900-tallets kampe for stemmeret og fri abort, ideer om seksuel frigørelse og kernefamiliens ’genopstandelse’. Mellem disse to poler findes et væld af historiske detaljer fra alle perioder, spundet sammen til et finmasket net af diskussioner om årsagerne til de forskellige udtryk, moderskabet og familien har haft gennem tiderne.
Detaljerne er mange og vigtigheden af dem uomtvistelig.
Når Giese eksempelvis beskriver brugen af ammer i 1500– og 1600-tallet er detaljerigdommen uundværlig for helheden: ”Det var især i Frankrig, men også i England, almindeligt, at familierne sendte deres spædbørn i pleje hos en amme straks efter fødslen, ofte på en helt anden egn og i reglen op til fire år ...forældrene (begyndte) måske først at lede efter en amme når fødslen var gået i gang, og tit henvendte de sig tilfældigt til den første den bedste på torvet eller gaden eller i et anbefalingsbureau uden at sikre sig, at kvinden var sund og rask og overhovedet havde mælk at give af. Badinter citerer politimesteren i Lyon for at bemærke, at de fleste mennesker var mere påpasselige i valget af en tjenestepige eller en staldkarl end i valget af en amme til deres barn” (s. 79).
Ud fra ammens rolle og ud fra den ligegyldighed, der herskede omkring udvælgelsen af hende, kan udledes væsentlige konklusioner om moderskabets funktion i perioden. Den vigtigste er naturligvis forskellen fra i dag. Nok var moderskabet og kvinden også idealiseret på dette tidspunkt, men idealet var så absolut et andet. Og at udtrykke dette er Gieses væsentligste formål. I bogens forord fastslår hun: ”Mere end nogen anden faktor var den store børnedødelighed medvirkende til skabelsen af det moderne moderskab, vi kender og har kendt i 1800- og 1900-tallet, og som vi fejlagtigt tror er båret af natur- og moderinstinkter. Det er det ikke. Moderskabet, som vi kender det, er kulturskabt. Og det har udfoldet sig særdeles forskelligt til forskellige tider og under forskellige vilkår.”(s.11)
Argumenter, som søger at modbevise kønsrollernes såkaldte ’naturlige årsager’, er nødvendige at kunne på fingerspidserne i kampen for ligestilling. Nutidens idealiserede kvindebilleder kan punkteres og revurderes med et artilleri historiske fakta.
Susanne Gieses bog er et overflødighedshorn af sidstnævnte.
Susanne Giese “Moderskab“
Forlaget Tiderne Skifter
Pris 325 kr.
- Leder: Det mener vi
- Interview: Kampen mod umenneskelige fængslinger af afviste asylansøgere nytter noget
- Udenlandske chauffører har usle vilkår i Danmark
- “Grøn” kapitalisme – kun grøn, når der kan tjenes penge
- Derfor går finansverdenens nålestribede amok i kriminelle aktiviteter
- 1968: Året der forandrede alting
- Mere end en Saudi PR-katastrofe
- To år med Trump har mobiliseret millioner til modstand
- Almindelige menneskers historie: 3. De første store stater og de første klassekampe
Newsfeed