Socialistisk Arbejderavis
Nr. 237 – 12. januar 2005 – side 204
Tillæg 26.1.05: Interview med Frank Aaen
“Forgiftning af den offentlige debat”
Klaus B. Jensen
Frank Aaen er spidskandidat for Enhedslisten i Århus Amt. Socialistisk Arbejderavis har talt med ham om hvad en stemme på den siddende regering vil betyde.
Vi har i øjeblikket en regering, der gør alt for at tilfredsstille de multinationale og de rige i samfundet – og samtidigt skærer på ulandsbistanden.
Hvad betyder en stemme på den regering, der sidder nu?
De vil selvfølgelig fortsætte den politik, hvor man skærer ned på ulandspolitikken, og det, der ligger i kortene, det er, at nedskæringerne på ulandsbistanden vil fortsætte også de kommende år. Sammenlignet med de planer, der lå under den forrige regering, vil de skære et meget stort milliard beløb, hvis regeringen får lov til at fortsætte en periode mere.
Vi vil få en kommunalreform, som der ikke tales om i valgkampen – og det forstår jeg godt, for den betyder jo mere privatisering og nedskæringer – og på den måde står vi overfor en meget voldsom ændring af det danske velfærdssamfund, som vil blive kørt igennem, hvis regeringen får en periode mere.
Vi vil se et frontalt angreb på fagbevægelsen – sammenkoblet med kommunalreformen og måden på hvordan man vil hjælpe arbejdsløse i arbejde. Derfor er jeg sikker på, at dansk fagbevægelse virkeligt får sit at se til.
De, der har været mest udsat for regeringens politik, er muslimer, flygtninge og indvandrere. I sidste valgkamp, som i den nuværende, er de en stor del af debatten og er på mange områder gjort til syndebukke. Hvordan ser du på det?
Det værste er i virkeligheden, at i regeringen ligger der en grundtone, hvor flygtninge, indvandrere og muslimer bliver lagt for had – og det er i virkeligheden denne forgiftning af den offentlige debat, som efter min opfattelse er det værste.
Vi skal selvfølgelig have fjernet de ulykker, regeringen har lavet – de har jo ikke bare sænket indvandringen, de har målrettet sænket antallet af flygtninge, der kommer til Danmark, altså dem der virkelig har brug for det. Det her er nogle af de værste sider af den siddende regering og Danske Folkeparti.
Det, at man hele tiden bliver ved med at drage sager frem, det er med til at skabe et forkert klima, som kan få langsigtede følger, der gør at integrationen og det, at man kan leve sammen, når man er forskellig i religion og hudfarve – det blive meget vanskeligere.
- Leder: Det mener vi
- Interview: Kampen mod umenneskelige fængslinger af afviste asylansøgere nytter noget
- Udenlandske chauffører har usle vilkår i Danmark
- “Grøn” kapitalisme – kun grøn, når der kan tjenes penge
- Derfor går finansverdenens nålestribede amok i kriminelle aktiviteter
- 1968: Året der forandrede alting
- Mere end en Saudi PR-katastrofe
- To år med Trump har mobiliseret millioner til modstand
- Almindelige menneskers historie: 3. De første store stater og de første klassekampe