Socialistisk Arbejderavis
Nr. 238 – 10. februar 2005 – side 2
Folketingsvalg
Derfor tabte A
Jakob Nerup
I Krøniken har den unge socialdemokrat Palle en vision om retfærdighed for de små og velfærd for de mange. En vision, som Socialdemokratiet brugte 100 år på at virkeliggøre til de mange velfærdsgoder, vi i dag tager for givet. Men dagens socialdemokrater ligner ikke Palle, og Mogens Lykketoft oser ikke af vision.
Tværtimod, så taler de med uld i mund, når der skal snakkes mere end blot de små og meget konkrete valgemner, som fx de absurde stregkodekontroller i hjemmeplejen. Den store vision om omfordeling fra de velhavende til flertallet, om retfærdighed, om offentlig omsorg og velfærd på et højt ni-veau, det er helt væk i de social-demokratiske valgtemaer.
Sagt meget enkelt, så repræs-enterer Socialdemokraterne ikke et fundamentalt alternativ til Venstre. Ikke en anden kurs, som kan give håb til de fyringstruede og globaliseringsramte. Ikke et perspektiv om et anderledes samfund, hvor solidariteten kom-mer før egoismen, og det fælles før individualismen. Den gamle socialdemokratiske vision om demokratisk socialisme er gemt bort til fordel for appeller til egoismen.
Mogens Lykketoft har begravet sig selv i leflen for middelklassens selvforståelse, når han løber med deres værdier og tavst tier om samfundets grundlæggende mod-sætninger. Har vi hørt Lykketoft tale om beskatning af de multinationale? Har vi hørt Lykketoft love at øge beskatningen af de rige? Har vi hørt om øget skat på aktieposter, frynsegoder, ejendomsværdier osv.? Har vi hørt Lykketoft love de arbejdsløse, bistandsmodtagere, pensionister og de studerende højere ydelser? Har vi hørt Lykketoft mane til kamp mod nedskæringer og give løfter om større offentlige budgetter? Har vi hørt Lykketoft love flere job til hjemmehjælpere, pæd-agoger, sygeplejersker og skolelærere?
Mogens Lykketoft og Socialdemokraterne kunne have udfordret Fogh, Bendtsen og Kjærsgård forfra, hvis de havde villet stille en offensiv velfærdsdagsorden, og ikke blot konkurreret med Fogh om lunser til de velkørende. Men der er også en anden dagsorden, hvor Lykketoft reducerer sig selv til statist. Nemlig værdikampen. I den er Socialdemokraterne ude på middelklassens glidebane, hvor værdier handler om syndebukke, racisme, imperialisme, straf og marginalisering.
Når verden bliver usikker, og modsætningerne skærper til i det sociale spændingsfelt, så kan man reagere med enten solidaritet eller angreb på ofrene. Er det et racistisk og ekskluderende arbejdsmarked, som holder de unge indvandrere ude eller er det deres egen skyld? Er det de arbejdsløses skyld, at de ikke har arbejde, eller mangler der ganske enkelt job? Er det irakerne, som ikke kan styre deres eget land, eller er det os som besætter dem? Er de fattige i Afrika selv skyld i deres totale elendighed, eller er det en konsekvens af de multinationales måde at regere verden på? Er integration blevet en påtvunget straf eller en venlig hjælp til de trængende?
For det flertal af danske lønmodtagere, som baserer deres grundværdier på en velfærdstanke, var Lykketoft ikke et attraktivt alternativ. Lykketoft indså nederlaget og gik, hvem der bliver ny formand er endnu uvist – og selv om mange ønsker det, så får vi ikke Palle From som ny formand for Socialdemokraterne.
- Leder: Det mener vi
- Interview: Kampen mod umenneskelige fængslinger af afviste asylansøgere nytter noget
- Udenlandske chauffører har usle vilkår i Danmark
- “Grøn” kapitalisme – kun grøn, når der kan tjenes penge
- Derfor går finansverdenens nålestribede amok i kriminelle aktiviteter
- 1968: Året der forandrede alting
- Mere end en Saudi PR-katastrofe
- To år med Trump har mobiliseret millioner til modstand
- Almindelige menneskers historie: 3. De første store stater og de første klassekampe
Newsfeed