Socialistisk Arbejderavis
Nr. 238 – 10. februar 2005 – side 3
Folketingsvalg
Haarder ud af RUC
Jesper Juul Mikkelsen
Interview med Sara Andersen, aktivist i RUC for global retfærdighed og medlem af ISU
Da Bertel Haarder var på RUC under valgkampen, var der protester fra en gruppe studerende. Vi har talt med en af dem.
Hvad lavede I da Bertel Haarder kom på besøg?
Vi startede dagen med at male et stort banner i kantinen. Vi skrev “Stop udvis-ningerne“ underskrevet “RUC for global retfærdighed“. Vi forberedte også nogle plakater, hvor der stod “Tropperne ud af Irak – Haarder ud af RUC“, og vi havde hængt en masse plakater op der, hvor mødet skulle holdes, som sagde “Stop hetzen mod mus-limer“.
Hvordan var reaktionen på jeres protester?
Vi var jo ikke mere end 6 – 7 stykker til at stå for protesterne, men da vi stod og malede banner, var der mange, der kom over og spurgte, hvem vi var, og vi fik også 5 nye kontakter til vores netværk. Da vi stod foran auditoriet, var der mange, der sagde: “Det er godt det I laver, vi er helt enige“. Næsten alle, der var mødt op til mødet, var enige med os, men der er selvfølgelig et stykke vej fra at være enig til at stille sig bag banneret.
Hvad med Haarder – hvad var hans reaktion?
Han var hånlig til at starte med, men det var egentligt godt nok, for det gav god opmærksomhed til os. Ellers virkede han trykket af det, vi lavede. Der var mange kritiske kommentarer fra de andre i panelet. Man kunne mærke, at folk var imod Haarder. I debatten klappede folk, når der var nogen, der talte klart imod ham. Vi var med til at gøre, at debatten ikke bare forholdt sig til en akademisk tågesnak, men at der i stedet blev sat en kritisk kant.
- Leder: Det mener vi
- Interview: Kampen mod umenneskelige fængslinger af afviste asylansøgere nytter noget
- Udenlandske chauffører har usle vilkår i Danmark
- “Grøn” kapitalisme – kun grøn, når der kan tjenes penge
- Derfor går finansverdenens nålestribede amok i kriminelle aktiviteter
- 1968: Året der forandrede alting
- Mere end en Saudi PR-katastrofe
- To år med Trump har mobiliseret millioner til modstand
- Almindelige menneskers historie: 3. De første store stater og de første klassekampe